 Starten i Perth- WA |
 Nullarbor - WA |
 Black Bull Sidings - QL |
 Northern territory |
|
Start pos. 31.958801 S 115.857580 E Alle positioner er nøjagtige, plus/minus 2 meter, så man kan faktisk se (I google earth) hvilket træ, busk eller hytte der blev overnattet i/ved. Dag 1 Starten gik som planlagt den 29 marts kl. 8.00 om morgenen fra "The Swann Bell Tower" i Perth. Australsk røde kors havde gjort et stort nummer ud af det og bla. sørget for politi eskorte de første 18 km til Fremantle. En flok cyklister fulgte mig ligeledes på vej, og jeg behøvede derfor ikke spekulere på at finde vej gennem byen selv. I Fremantle skiltes vore veje og jeg var nu alene. Forude ventede godt 14.500 km, og tanken fyldte mig med både spænding og ængstelse. Der er så meget der kan gå galt og turen skulle jo helst gennemføres på under 55 dage og 16 timer. Turen ned langs kysten gik rimeligt glat og jeg fik besøgt Mandurra town center som reglerne foreskrev, og taget et "bevis" billede af mig selv og bymidten. Disse "fikspunkter" var der 19 af, og for at gøre krav på præmien på de 15.000$ der var udlovet, skulle jeg bevise at jeg have passeret dem alle. Desuden skulle jeg indsamle underskrifter fra folk undervejs, der havde set mig på vejen. Dette skulle gøres mindst 10 gange, jævnt fordelt over ruten. Vejret var godt med en frisk sidevind og terrænet ret fladt, så det gik rask sydpå. På et tidspunkt, da en bil passerede mig bagfra, mærkede jeg et plask på ryggen og kunne konstatere at bilisten åbenbart ikke havde kunnet spise sin chokoladeis op! Så meget for at starte ud i en ren ny cykeltrøje! Jeg nåede Busselton i skumringen efter 234 km. Ganske udmærket da jeg jo var startet ret sent fra Perth. Området var stadig ret civiliseret, så jeg fandt en caravan park at overnatte i, for at undgå ballade med eventuelle lodsejere. 234 km, - 421 højdemeter, - cyklet 9,26 t/m, - snit hastighed 24,9 kmt. Stop pos. 33.654267 S 115.323236 E Dag 2 blev anderledes hård med mange bakker og modvind. Jeg startede ud kl. 2 nat som planlagt og som jeg ville gøre på resten af turen. Jeg passerede 2 fikspunkter mere inden solen stod op ved 7 tiden, så allerede på andendagen var 3 fikspunkter i hus. Natten bød også på temmelig mange kænguruer, der vist ikke har meget mere hjerne end kyllinger. De har det med pludseligt at fare tværs over vejen når de (alt for sent) bliver forskrækket over at se mig, så man skal være ekstremt opmærksom om natten, og kan ikke cykle med fuld kraft.  Karri træer Resten af dagen gik igennem forskellige typer landskab med både land og skovbrug og sluttede efter 286 km i de store Karri skove der huser nogle af Australiens største træer. Her fandt jeg en plet at slå mit telt op, godt gemt fra vejen, da jeg befandt mig i en nationalpark, og det er vist ikke helt lovligt at campere her. 285.86 km - 2351 højdemeter - cyklet 14,14 t/m, - snit hastighed 20,1 kmt Stop pos. 34.703100 S 116.517261 E Dag 3 var knap så bakket men bød til gengæld på meget kraftig modvind. Jeg havde jo stadig ret friske ben og vidste at den slags dage er en del af udfordringen, så det bekymrede mig ikke synderligt. I stedet glædede jeg mig over at det ikke regnede da mine to tidligere ture i dette hjørne havde budt på meget regn. På et tidspunkt opdagede jeg at en hund løb ved siden af mig. Tilsyneladende ville den bare have selskab, og det var da også hyggeligt nok, hvis ellers den kunne lade være med at løbe foran engang imellem og sætte farten ned, så jeg blev nødt til at bremse op. Efter et stykke tid satte jeg farten kraftigt i vejret ned ad en bakke for at slippe af med den, og det lykkedes ganske godt, den forsvandt bagude. Men ca. 1 km senere hørte jeg den karakteristiske lyd af poter på landevejen ved siden af mig, og kunne hilse på hunden igen. Dette gentog sig endnu engang, men da jeg tredje gang kørte fra den ned ad en lang bakke så jeg heldigvis ikke mere til den, da havde den nok også fulgtes med mig ca. 10 km. Midt på eftermiddagen begyndte det alligevel at regne og sammen med blæsten blev det en blandet fornøjelse, så jeg var glad for at kunne svinge ind til Wellsteads Roadhouse en times tid senere, godt våd. De havde ingen overnatning der, men jeg fik lov til at slå teltet op ude under et halvtag, der var over et bord. Regnen og blæsten var nu taget til og var blevet til et regulært uvejr. Da jeg senere lå i teltet og vist havde sovet en halv time opdagede jeg, at jeg nu lå i en 5 cm dyb vandpyt. Heldigvis var teltbunden tæt, og jeg var stadig tør. Jeg skyndte mig at flytte over til en anden bygning hvor der var et halvtag uden vandpyt. Senere på natten blev jeg igen nødt til at flytte da blæsten kastede rundt med teltet. 261.54 km - 1778 højdemeter - cyklet 12,31 t/m, - snit hastighed 20,9 kmt. Stop pos. 34.493461 S 118.604556 E Dag 4 På grund af uvejret sov jeg dårligt og besluttede at starte ud ved 1 tiden. Vinden havde heldigvis drejet sig lidt om natten, så jeg nu for det meste havde sidevind, men regnen og blæsten fortsatte resten af natten. Der kom voldsomme vindstød med piskeregn det meste af tiden og det var nok grunden til at der trængte vand ind i min GPS logger, selvom den var pakket ind i plastik. Det medførte at den ikke kunne lades og jeg frygtede for, at den heller ikke loggede mere. En anden træls ting var at mine cykelbukser blev våde da regnjakken ikke var lang nok bagtil og jeg derfor redede mig et gnavesår, der underholdt mig de næste 11-12 dage. Jeg ankom til Jerramungup da det stadigt var mørkt, ca. 10 minutter før roadhousen åbnede. Der var allerede 4-5 truckere der ventede, og jeg benyttede tiden til at få lidt styr på mine pakkenelliker, mens jeg blev overvåget af truckerne, der sikkert tænkte sit om den tosse, der var ude i det vejr. Senere i butikken kunne jeg så, mens jeg lavede en pøl af vand på gulvet, tænke mit om dem og deres udseende. Nogle af truckerne i Australien er virkelig nogle specielle typer, beskidte og i laset tøj. De fleste dog mere normale. Vejret klarede lidt op og der kom endda lidt sol indimellem, så resten af dagen gik det nemmere. Ret bakket først på dagen, senere fladede det noget ud. Ankom til Mungliup sidst på dagen, hvor jeg slog teltet op ved en informations tavle der havde lidt tag over sig, da det stadig blæste og så ud til at kunne begynde at regne når som helst. 274.55 km - 1990 højdemeter - cyklet 12,40 t/m, - snit hastighed 21,7 kmt Stop pos. 33.704515 S 120.861080 E Dag 5 En god dag med sidevind de første ca. 100 km til Esperance, og derefter medvind fra Esperance til Norseman. Jeg fik en mand i Salmon Gum til at skrive under på at han havde set mig på cykel, så første "Statement" var i hus. Jeg brokkede mig lidt over at mange af de nye veje i Australien er så utrolig ujævne, og at jeg foretrak at cykle på de gamle slidte veje. Han kunne kun give mig ret og sagde det skyldtes besparelser fra regeringens side og at bilisterne heller ikke var tilfredse med vejene.  Manden med hans "Statement" Ca. 10 km før jeg ankom til Norseman, blinkede loggeren rødt, hvilket betød den ikke havde mere strøm. Min mistanke om at den ikke ladede op mere viste sig altså at være rigtigt. Jeg indlogerede mig på motel i Norseman og efter et bad og efter at have sat lidt vask over, skilte jeg loggeren ad og kunne konstatere, at den var plask våd indeni. Jeg tørrede den grundig af og stillede den et luftigt sted for natten i det håb, at den ville begynde at fungere igen næste dag når den var blevet tør. Loggeren var en yderst vigtig del af min udrustning, da den loggede et punkt for hver 250 meter med tid, sted og hastighed. Oplysninger der senere skulle fungere som bevis for at jeg havde fulgt ruten. 312.66 km - 821 højdemeter - cyklet 13,07 t/m, - snit hastighed 23,8 kmt Stop pos. 32.187080 S 121.779060 E Dag 6 Startede ud i en stjernklar nat kl. 2.52 i håbet om, at de næste 1200 km over den flade Nullarbor sletten ville blive med medvind, da jeg så kunne sætte rigtig mange km i banken til dårlige tider. Jeg forsøgte at få gang i loggeren igen med det samme jeg startede, men den ville stadig ikke lade. Et par timer senere prøvede jeg igen og miraklet skete. Den ladede nu strøm på og så ud til at logge også, men sikker kunne jeg ikke være, kun håbe. Det viste sig efter jeg kom hjem, at den havde logget hele turen perfekt, på nær de ca. 61 km ved Norseman, og 24 km oppe i Nordvest Australien hvor jeg havde glemt at tænde for den! Natten blev den koldeste på turen da temperaturen dalede til 1 grads varme lige før daggry, så jeg havde gang i alt mit tøj. Med daggry kom også vinden, der desværre var imod, og jeg måtte kæmpe resten af dagen for at komme op på de 270 km som jeg gennemsnitlig skulle tilbagelægge hver dag. Nullarbor er et rigtig skidt sted at have modvind da der for det meste er ret åbent landskab og temmelig fladt. Det gik da også ud over mine knæ, der begyndte at smerte ved det konstante pres de blev udsat for, fordi der ingen variation er, som den man får i mere bakket landskab. Slog lejr i bushen. 273.44 km - 831 højdemeter - cyklet 12,42 t/m, - snit hastighed 21,5 kmt Stop pos. 32.395040 S 124.456650 E Dag 7 Jeg startede ud ved 1 tiden for at få mere tid til at tilbagelægge de krævede 270 km. Natten gik for det meste på den 146 km fuldstændig lige vejstrækning, Australiens længste. Her var det sjovt at konstatere i mørket, at der gik op til 40 minutter fra man kunne se lyset fra en roadtrain i det fjerne til den passerede en. Vinden var stadig imod, så det blev igen en hård dag. Knæene fik det værre og mit venstre knæ hævede op. Midt på dagen var det dog som om knæene havde opgivet at protestere, og det smertede ikke så meget mere. Slog lejr i bushen.  Den lige vej. 273.19 km - 330 højdemeter - cyklet 13,22 t/m, - snit hastighed 20,4 kmt Stop pos. 31.910680 S 127.209400 E Dag 8 Knæene havde det ikke godt om natten og morgenen, og jeg måtte tage meget hensyn til dem, men som dagen før gik det bedre op af dagen. Modvind til Eucla, derefter sidevind resten af dagen. Lige før grænsen til South Australia lå der 2 døde kameler i vejkanten og der havde de ligget længe, at dømme efter "duften". Efter grænsen blev vejen bedre at cykle på, da den var blankslidt, men samtidig forsvandt rabatten, så sikkerheden blev forringet. Slog lejr i bushen. 272.99 km - 181 højdemeter - cyklet 13,20 t/m, - snit hastighed 20,5 kmt Stop pos. 31.571578 S 130.011885 E Dag 9 Mødte 2 dingoer i natten og mange kaniner. Jeg nåede frem til Nullarbor Roadhouse da det blev lyst og måtte vente lidt på at de åbnede. Jeg var meget sulten da jeg var løbet tør for mad og bestilte derfor 2 portioner morgenmad, da portionerne normalt ikke er så store. Det var de dog her, så jeg blev da grundig mæt! Jeg havde modvind de første ca. 120 km, derefter sidevind. Jeg havde sat mig for at nå byen Penong inden aften, da jeg vidste der var en købmandsbutik hvor jeg kunne købe havregryn. Jeg nåede Penong i det allersidste lys, men desværre efter de havde lukket. Dog var der en tankstation hvor man kunne købe fastfood, så jeg sultede ikke. Overnattede på samme caravan park som jeg havde gjort for 2 år siden. Jeg skulle også lige spille smart, da jeg blev spurt om hvilken type overnatning jeg var ude efter. Det sædvanlige svarede jeg, og fik den ønskede reaktion, et overrasket nærmere kik på mig, men derudover var det vist kun mig der fandt det morsomt. Fik efter ønske den selv samme cabin som sidst, og et meget tiltrængt bad. 310.44 km - 776 højdemeter - cyklet 14,09 t/m, - snit hastighed 21,9 kmt Stop pos. 31.925050 S 133.010110 E Dag 10 Ceduna blev nået i den tidlige morgenstund. Her slutter nullarbor sletten officielt, og jeg havde trods strid modvind næsten hele vejen, klaret de 1200 km på godt 98 timer, hvilket jeg var ganske godt tilfreds med, forholdende taget i betragtning. Nu skulle det besluttes om jeg ville følge Eugens rute eller tage den mere korrekte 277 km længere rute ned til Port Lincoln. Den beslutning var dog truffet for flere dage siden. Jeg ville tage den lange rute, da den fulgte kysten og derfor var mere i tråd med ånden i udfordringen. Jeg følte også jeg havde klaret det så godt nok hidtil, trods diverse genvordigheder, at jeg kunne tillade mig den ekstra distance. Jeg svingede derfor til højre ca. 8 km udenfor Ceduna og satte kursen sydpå ned langs kysten. På et tidspunkt fik jeg rakt et æble ud af vinduet fra en pickup fyldt med unge mennesker, de mente jeg fortjente det, så tak for det! Jeg havde håbet at nå byen Ellidston den dag, for jeg vidste nemlig der var et motel der, men lyset svandt, og jeg valgte at slå lejr ca. 20 km før byen, da jeg alligevel ikke kunne være sikker på at få et værelse så sent på dagen. 284.98 km - 660 højdemeter - cyklet 12,38 t/m, - snit hastighed 22,6 kmt Stop pos. 33.442670 S 134.913335 E Dag 11 Natten bød på uhyggelig mange kænguruer, og en del kaniner, så det blev virkelig spændende kørsel. Denne nat blev jeg endelig indhentet af de mange dage med alt for lidt søvn, og fandt til sidst mig selv slingrende rundt på vejen, næsten ude af stand til at holde mig vågen. Jeg indså at jeg var nød til at spilde tid på at tage en powernap og satte mig i vejkanten, hvor jeg omgående faldt i søvn. Blev vækket ca. et kvarter senere, da en roadtrain buldrede forbi, spiste en skål havregryn og fortsatte mens morgenen gryede. Disse powernaps blev fra nu af en fast bestanddel af nattekørslen på resten af turen. Typisk måtte jeg stoppe ved 4-5 tiden om morgenen, da jeg som regel fandt mig selv ude af stand til at forsætte. Forinden havde jeg som oftest forsøgt at komme over krisen ved at ryste voldsomt med hovedet og også slå på mig selv, for at holde mig vågen, men det lykkedes mig aldrig, der måtte altid en powernap til. Ikke altid faldt jeg i søvn på disse powernaps, men jeg fik alligevel hvilet lidt, selvom det som regel kun blev til 15-20 minutter. De sidste 14 dage fik jeg også en krise ved 10-11 tiden om formiddagen, men da var solen jo fremme så jeg var afhængig af at finde skygge, hvilket typisk var under en bro eller lignende. Port Lincoln blev nået og passeret. Jeg bevægede mig herefter op langs øst siden af Eyer halvøen og fik en kraftig halv modvind. Jeg indså at jeg ikke ville komme så langt som forventet og måtte tage en afstikker ind til Tumby bay for at proviantere til resten af dagen og natten med. Slog lejr i bushen. 271.34 km - 993 højdemeter - cyklet 13,19 t/m, - snit hastighed 20,4 kmt Stop pos. 34.175605 S 136.247225 E Dag 12 Jeg forlod mit hjem i bushen kl. 2 nat, og trak cyklen gennem krattet. Pludselig opdagede jeg at vejen var spæret af et stort edderkoppe spind med bygherren i midten. Bygherren var en stor krabat på 7-8 cm, så jeg fandt en anden vej ud, da jeg ikke viste om det var en af de giftige. Dagen blev turens hårdeste med kraftig modvind og en temperatur der sneg sig op på 34 grader. Lige efter at have passeret Whyalla fik mine arme et sprøjt af noget væske fra en forbipasserende pickup, der slingrede lidt på den ujævne vej. Først troede jeg det var vand, men efter et par timer begyndte huden at boble op på begge arme, så det har ikke været rent vand, måske noget sprøjtevæske. Armene blev ved at boble op på resten af turen, hvilket måske også skyldtes at den brændende sol holdt liv i det. Her i skrivende stund er der dog heldigvis kun arrene tilbage. Jeg ankom til Port Augusta, ret mærket af vinden og solen, og søgte ind på den første mulighed for overnatning for hurtigst muligt at komme i skygge og få et kølende bad. 267.07 km - 807 højdemeter - cyklet 13,12 t/m, - snit hastighed 20,2 kmt Stop pos. 32.479515 S 137.753150 E Dag 13 Vinden havde ikke ændret retning i nattens løb, hvilket var ret godt, da jeg fra Port Augusta nu skulle stik syd på, og derfor fik en god medvind. Jeg var nu kommet til et noget mere trafikeret område, og der var stærk trafik det meste af vejen til Adelaide hvor jeg indlogerede mig på et motel. 299.29 km - 492 højdemeter - cyklet 12,54 t/m, - snit hastighed 23,2 kmt Stop pos. 34.850300 S 138.600491 E Dag 14 Startede som sædvanlig ud ved 2 tiden, og bevægede mig igennem storbyens forholdsvis stille gader. Jeg holdt et pitstop ved en tankstation for foden af Adelaide hills, for at proviantere og samle kræfter. Jeg huskede fra tidligere Adelaide hills som en meget hård stigning der snor sig op i bakkerne for de næste 8-10 km, og den var da også turens hidtil sejeste bakke, der bragte mig op i 576 meter over havet. Let medvind med byger det meste af dagen, hvor jeg undervejs ganske uhørt efter årstiden, blev passet op af en magpie der lige skulle pisse sit territorium af! Jeg forcerede tempoet for at nå frem til Kingston SE da jeg var ret våd af regnen, og huskede at der var et motel i byen. 303.82 km - 1194 højdemeter - cyklet 13,45 t/m, - snit hastighed 22,1 kmt Stop pos. 36.824295 S 139.863178 E Dag 15 Temmelig bakket ved Nelson området. Husker især at der var mange Emuer i det område. Camperede ca. 15 km øst for Portland. 272.97 - 909 højdemeter - cyklet 12,20 t/m, - snit hastighed 22,1 kmt Stop pos. 38.256778 S 141.704165 E Dag 16 Denne dag bød på både Great Ocean Road og Lavers Hill, 468 meter over havet, og en hel del andre bakker. Ca. 20 km før Great Ocean Road blev jeg overhalet af 4 cyklister med følgebil der vist var ude på en søndagstur. Jeg passerede dem senere hvor de holdt hvil et stykke inde på Great Ocean Road. Da jeg kom frem til foden af Lavers Hill, holdt deres følgebil og ventede på dem. Cyklisterne havde ikke overhalet mig, så de har ikke haft særlig meget fart på. Netop ved foden af Lavers Hill og de næste 2-3 km var der vejarbejde og derfor også grusvej. Vejen er meget stejl her, og da det regnede var det svært at holde gang i cyklen da baghjulet smuttede hele tiden i det fedtede føre. Jeg nåede frem til Wie River hvor jeg indlogerede mig på en caravan plads. 275.96 km - 2013 højdemeter - cyklet 13,22 t/m, - snit hastighed 20,6 kmt Stop pos. 38.637100 S 143.887915 E Dag 17 Denne dag ville jeg helst have overstået i en fart, da jeg både skulle igennem Geelong og Melbourne, to store byer med stærk trafik. Startede som sædvanligt ud kl. 2 men blev temmelig hed om ørene da vejen pludselig var spærret. Jeg havde godt nok set nogle advarselskilte dagen før, ca. 50 km tilbage, men havde forventet at der var en omkørsel længere fremme. Det var der så ikke, men der holdt en pickup med en kvindelig vejarbejder ved afspærringen. Hun var meget forbavset over at se en cyklist i bulder mørke kl 2.30 om natten! Jeg forklarede hende situationen, og så mente hun godt jeg kunne få lov at komme igennem. Hun ringede til formanden og fik tilladelse til at føre mig de 3-4 km igennem vejarbejdet. Jeg fulgte efter hendes bil i mørket, og var snart igennem det hele, og kunne komme videre. Jeg gjorde holdt i Geelong og fik lidt morgenmad. Fortsatte derefter mod Melbourne på Freewayen, hvilket er lovligt ca. halvdelen af vejen til Melbourne, derefter bliver man smidt af og skal finde alternative veje. Det vidste jeg i forvejen, og havde hjemmefra lagt ruten ind på min GPS cykelcomputer. Så var det bare at følge pilen resten af vejen, og det var noget nemmere end sidste gang, hvor jeg brugte meget tid på at finde vej igennem Melbourne. Efter Melbourne skulle jeg igen vælge om jeg ville følge Eugens rute, eller tage den ca. 82 km længere rute langs kysten ned til Foster. Denne gang var beslutningen lidt sværere at tage men jeg valgte alligevel den lange rute, da jeg viste det ville ærgre mig senere hvis jeg ikke gjorde. Efter at have tilbragt det meste af dagen i stærk trafik, følte jeg trang til at stoppe tidligt og fandt overnatning i Koo-Wee-Rup. 233.49 - 1100 højdemeter - cyklet 11,35 t/m, - snit hastighed 20,3 kmt Stop pos. 38.197760 S 145.486900 E Dag 18 De ca. 97 km Fra Koo-Wee-Rup til Foster var ekstremt bakket iblandet vejarbejde og jeg så i ånden at hele dagen ville gå i sådan et terræn. Da der samtidig kom nogle kraftige byger var humøret temmelig lavt og jeg forberedte mig på at miste nogle km den dag. Men efter Foster ændrede det hele sig til næsten fladt terræn, medvind og tørvejr, så jeg kunne skyde en god fart og dagen endte alligevel med at blive god.  Pause undervejs 289.43 km - 1368 højdemeter - cyklet 13,21 t/m, - snit hastighed 21,7 kmt Stop pos. 37.825324 S 147.637820 E Dag 19 Jeg var nu kommet til de Australske "alper". De næste 3 dage ville blive de mest bakkede på hele turen, og jeg vidste jeg ville miste km her. Udover bakkerne bød denne dag også på et uventet gensyn. En Japaner jeg havde mødt for 2 år siden i Western Australia havde fulgt mit fremskridt på nettet og ventede på mig ca. 60 km før Eden. Det blev et hyggeligt gensyn og han skrev en "statement" i min bog. Han medbragte også en pose med diverse frugter og andre fødevarer som jeg hyggede mig med senere i teltet. Overnattede i skoven ca. 35 km før Eden. 247.38 km - 2735 højdemeter - cyklet 12,42 t/m, - snit hastighed 19,5 kmt Stop pos. 37.285500 S 149.780008 E Dag 20 Dagen blev turens mest bakkede og jeg følte det som om Australierne havde brugt de sidste par år til at dynge endnu flere bakker op. Lige nord for Eden var den stejleste bakke, hvor jeg sidste gang med trailer havde været nødsaget til at stå af cyklen og trække et par hundrede meter. Denne gang havde jeg noget mindre bagage med, men alligevel måtte jeg af og trække et lille stykke. Turens første punktering havde jeg ca. 50 km før Batemands Bay, dagens endestation, hvor jeg fandt overnatning på en caravan park. Trafikken er tæt her, og med mange lastbiler på de ikke altid lige gode veje, så nerverne bliver lidt flossede her. 233.55 km - 3475 højdemeter - cyklet 12,35 t/m, - snit hastighed 18,6 kmt Stop pos. 35.702780 S 150.181549 E Dag 21 Startede som sædvanligt ud ved 2 tiden om natten. Jeg skulle gerne nå Sydney denne dag, og havde stadig en hel del bakker at forcere. Da jeg kom til byen Wollongong, ca 85 km syd for Sydney ringede jeg til min gode ven Lars Bording i Sydney, og vi aftalte at mødes i byen Waterfall ca 45 km syd for Sydney. Jeg havde inden turens start sendt nye dæk og andet grej ned til ham, som jeg kunne tænkes at få brug for, her hvor ca. en tredjedel at turen var gennemført. Jeg havde tidligere på dagen også ringet til Eugen Schilter og fortalt ham hvor jeg var, da jeg vidste han var interesseret i at vi mødtes. Stor var min overraskelse da han pludselig kom cyklende, ca. 70 km før Sydney, og vi fulgtes så ad ind mod byen. Da vi havde forceret en sej stigning, og havde udsigt til en mere eller mindre lang nedkørsel resten af vejen til Sydney (50-60 km) holdt vi en pause, og Eugen fandt en stor æble tærte frem som vi fortærede. Det havde set ud til regn længe og nu begyndte det at styrtregne. Da der ingen ly var, fortsatte vi frem mod Waterfall i regnen. Det var dog kun en byge og da vi ankom til Waterfall var det blevet næsten tørvejr igen. Vi fandt Lars Bording ventende med mit grej, og jeg skiftede straks for og bagdæk på cyklen og satte også nye pedaler på, for en sikkerheds skyld. Lars havde sin cykel med og ville føre mig igennem byen. Planen var, selvom der kun var 2-3 timers dagslys tilbage, at cykle igennem Sydney og finde overnatning I den nordlige udkant af byen. Undervejs blev vi gennemblødt flere gange af kraftige regnbyger. Det blev til nogle af de mest spændende timer på turen, ikke mindst fordi det nu var blevet mørkt, og trafikken tæt. Jeg erindrer specielt en motorvejstunnel under lufthavnen med tæt trafik i begge retninger, ingen rabat og en stank af flybensin fra startende fly, som særlig spændende at cykle igennem. De fleste steder i Australien er det tilladt at cykle på motorveje. Ud på aftenen nåede vi over Harbourg bridge og jeg fandt her et motel for natten. Lars' kone Lisa kom for at hente Lars og medbragte en gryde med spaghetti og kødsovs, hvilket var ganske herligt, da jeg ikke havde fået så god mad siden jeg forlod Danmark. 283.87 km - 3010 højdemeter - cyklet 14,37 t/m, - snit hastighed 19,4 kmt Stop pos. 33.822707 S 151.186325 E Dag 22 Da klokken var blevet mange dagen før startede jeg først ud kl. 4 denne morgen i en stille regn. Snart kom jeg til freewayen som det sidste gang var lovligt at cykle på. Denne gang var det dog efter ca. 10 km blevet forbudt og jeg blev nødt til at benytte den gamle pacific highway, der var noget mere bakket og kringlet end freewayen. Efter ca. 50 km blev det lovligt at benytte freewayen igen, og da regnen også var hørt op skød jeg en god fart. Senere på dagen begyndte det at regne igen, denne gang i heftige byger og jeg belavede mig på at finde overnatning, frem for at slå telt op i dette vejr og sove i vådt tøj. Jeg havde en punktering men fandt intet mistænkeligt i dækket, så jeg satte en ny slange i, og fortsatte. Henad aftens tide kom jeg til en lille by hvor jeg havde forventet at kunne overnatte, men det var ikke muligt i denne by. Jeg fortsatte så 20 km frem til den næste lille by hvor der var flere muligheder, mens mørket faldt på. Jeg brugte vel en ½ time på at lede efter en overnatning der, men alt var også optaget her. Det var nu begyndt at styrtregne igen og da jeg forlod den sidste mulighed for overnatning, en caravanpark hvor der kun var fastboende, belavede jeg mig på at fortsætte de små 30 km frem til Taree, en ret stor by, hvor der skulle være bedre overnatnings muligheder. Det var nu blevet helt mørkt og jeg så ikke en høj kant da jeg trillede ud på hovedvejen hvilket resulterede i at jeg væltede, og slog hul på knoerne og det ene knæ. Heldigvis var cyklen uskadt og jeg kunne fortsætte, men jeg havde efterhånden ret ondt af mig selv. Dagen havde været lang og jeg hundefrøs, det var buldermørkt og pis regnede, og med blodet stille løbende fra sårene, kunne det ikke blive meget være tænkte jeg. Jeg måtte revidere den opfattelse nogle km senere da der igen kom vejarbejde, men heldigvis ikke med grus/smatvej til følge. Jeg ankom til Taree og var heldig allerede i udkanten af byen at finde en Caravanpark med en Cabin ledig og ydermere lå der en tankstation lige ved siden af, så jeg kunne få provianteret imens mit tøj tørrede i en tørretumbler. Efter en halv time, og efter jeg havde fået varmen igen, kunne jeg alligevel glæde mig over at genvordighederne havde bragt mig længere end planlagt, trods den sene start om morgenen. 305.15 km - 1100 højdemeter - cyklet 14,08 t/m, - snit hastighed 21,6 kmt Stop pos. 31.937213 S 152.467754 E Dag 23 Meget kraftige byger prægede hele denne dag og jeg var gennemblødt allerede fra starten. Det resulterede da også i turens andet siddesår, men denne gang knap så slemt, da der efterfølgende kun blev til få dage med smerter i den del af kroppen. Trafik, regn og dårlige rabatter gjorde denne dag til en ægte prøvelse, og jeg stoppede tidligt for en gangs skyld, for at komme i ly, i tørt tøj, og få en god lang nats søvn. Jeg fik en motelværelse i Coffs harbor, provianterede og glædede mig til at sove. Regnen udenfor var ekstremt voldsom og pludselig opdagede jeg at der plaskede vand ind ad air conditioneren, der sad oppe på væggen og ned på mit tøj der lå til tørre. Jeg skyndte mig hen til receptionen, da jeg forudså det kunne resultere i en kortslutning, så jeg ikke kunne få varme på værelset. Ejeren havde dog kun et skuldertræk at sige til det, det var hvad der skete når det regnede så voldsomt sagde han. At gulvtæppet også blev plaskvådt bekymrede ham heller ikke. 229.03 km og 1156 højdemeter. Stop pos. 30.308118 S 153.099950 E Dag 24 Det var blevet tørvejr da jeg startede ud i natten, og trafikken var svag, så alt var lidt nemmere. Midt på dagen punkterede jeg igen, og det var meget overraskende at jeg nu havde haft 2 punkteringer på et helt ny dæk. Jeg havde en mistanke om at det fremmedlegeme, der havde forårsaget første punktering, måske stadig sad i dækket. Denne gang gjorde jeg så som jeg skulle have gjort første gang, nemlig at pumpe luft i slangen, lokalisere hullet, og lægge slangen på dækket for at finde stedet hvor fremmedlegemet var. Jeg fandt dog stadig intet, så jeg lappede slangen og sørgede for at montere den så den sad som den havde siddet da den punkterede. Så kunne lappen, hvis der stadig var et fremmedlegeme i dækket, virke som en forstærkning. Ikke længe derefter var der pludselig en lang kø af biler i min side og i det fjerne kunne jeg se der lå en væltet lastbil tværs over vejen. Jeg luskede stille ned af rækken af biler, der havde udsigt til timelange ventetider, og fik lov at passere stedet ved at gå ind på en mark. Nogen gange er det en fordel at være på cykel! 304.72 km og 1549 højdemeter. Stop pos. 28.176030 S 153.540890 E Dag 25 Denne dag blev Brisbane passeret og den var derfor præget af megen bykørsel og tæt trafik. Dette var den sidste storby der skulle passeres, og jeg havde hjemmefra plottet ruten gennem byen ind på min GPS cykelcomputer, så det var nemt at finde vej. Vejret var blevet godt og også temmelig varmt efterhånden. Jeg besøgte et apotek og købte en tube smørelse til mine sol forbrændte ører, det hjalp nu ikke synderligt. I udkanten af byen var jeg også lige inde i en cykelbutik og fik justeret mit venstre bremsegreb der hang lidt. Ejeren var også så venlig at skrive en "statement" alt sammen ganske gratis. Nord for Brisbane var det ikke tilladt at cykle på Freewayen, men det havde jeg taget højde for hjemmefra, og havde fundet alternative veje. Efter ca. 50-60 km blev det igen lovligt at cykle på freewayen, og da der var medvind skød jeg en god fart resten af dagen. 280.44 km og 1650 højdemeter. Stop pos. 26.186150 S 152.652650 E Dag 26 Jeg havde pådraget mig nogle få skavanker undervejs. Knæene var dog blevet meget bedre, jeg havde nu kun lette smerter i det venstre de første par timer hver dag. Mit siddesår var også næsten væk nu, men en ny skavank, der havde udviklet sig i negativ retning på det seneste, var mine hænder der nu sov i spidserne på den venstre hånd, mens den højre var delvist lammet. Jeg havde besvær med at bruge tommeltotten til noget da den var blevet kraftløs, og ikke kunne bevæges ret meget. Grunden til denne skavank var sikkert det konstante pres på nerverne fra cykelstyret og op i håndroden. Det er ret forbavsende hvor meget man bruger tommeltotten uden at tænke over det og en af de ting jeg måtte lægge på hylden var at skrive stikord ned til denne dagbog. Jeg var ikke i stand til at fastholde kuglepennen, så resten af turen er beskrevet udelukkende efter hukommelsen. Fra dag 26 husker jeg kun at jeg havde endnu en punktering og da jeg kiggede slangen efter, så jeg et lille hul i lappen jeg havde sat på. Nu fandt jeg uden problemer synderen. Et meget lille nåleagtig stykke ståltråd stak nu frem så jeg kunne se det, da det jo denne gang skulle igennem både lap og slange. Jeg fjernede ståltråden der nu havde været skyld i 3 punkteringer og havde ikke flere punkteringer på resten af turen. 274.18 km og 1771 højdemeter. Stop pos. 24.504280 S 151.613864 E Dag 27 Denne dag har jeg ikke nogen speciel erindring om, men op langs østkysten har det vel gået : 274.33 km og 1087 højdemeter. Stop pos. 22.883456 S 150.069420 E Dag 28 En lang dag der bragte mig lidt nord for Mackay, hvor jeg havde forceret tempoet, for at nå frem til en Caravanpark efter at have sovet de sidste par nætter i telt. Solen var næsten gået ned da jeg kom frem til en Pub ude på landet, hvor der også var enkelte campingvogne, og jeg antog derfor fejlagtig at dette var Caravanparken . Der var godt gang i pubben med letlevende damer både ude og inde. Ikke et sted jeg normalt ville gå ind, men det var sent og landskabet var landbrugsland, med ringe muligheder for at campere. Jeg henvendte mig i baren og forhørte om overnatning og blev henvist til en godt beruset mand, der åbenbart var chef der på stedet. Da han hørte jeg var på rekord tur, syntes han det var ret sejt og sagde jeg kunne sove der gratis, flink mand! Der var 4 motelværelser og jeg kunne vælge det jeg selv ville, sagde han mens han grinte. Hvorfor fandt jeg hurtigt ud af, da det der var i bedst stand kun havde en møgbeskidt madras på gulvet, samt et par lige så beskidte møbler. Selve værelset var ikke mindre beskidt, men ok tænkte jeg, det var gratis og jeg havde efterhånden ikke andre muligheder. Jeg rejste madrassen op for at banke det værste skidt af den, hvilket forstyrrede en kæmpe edderkop, som jeg forgæves prøvede at uskadeliggøre. Nå, den var nok ikke giftig, tænkte jeg og ville nok være blevet hvis ikke der i det andet hjørne nu hoppede en frø frem. Dette kombineret med en larmende Pup 10 meter væk, gjorde at jeg fik nok og gik ind på pubben igen da jeg håbede på han bare havde gjort lidt grin med mig og havde bedre overnatning andetsteds. Det havde han ikke, og han kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke var tilfreds med værelset. Jeg fortalte lidt om værelsets andre beboer, hvilket fik ham til at udbryde "But you´r the Vikings, you can stand up to anything!" Nok var nok og jeg besluttede at forsætte på cykel, og så håbe på at finde et sted at slå teltet op i mørket. Ca. 5 km. senere dukkede den rigtig caravanpark op, der blev drevet af et ældre ægtepar. Stedet var en direkte modsætning til pubben, her var alt klinisk rent og med blonder på sengetøjet. Ægteparret forærede mig endda proviant til dagen efter, da de hørte jeg støttede røde kors. 289.52 km og 812 højdemeter. Stop pos. 21.006265 S 148.874780 E Dag 29 Denne dag bød igen på flere edderkopper. Jeg skulle passere en bro på ca. 750 meters længde over en flod , lige efter Home Hill, og da den var lang og small med store lastbiler på, valgte jeg at benytte gangbroen der hang lidt nedenfor vejbanen. Det var der tilsyneladende ikke andre der nogensinde gjorde, fandt jeg ud af, for broen var overspændt med edderkoppe spind der klistrede fast på mig og min cykel. Pludselig sad der et par kæmpe edderkopper på cyklen kun 10 cm fra min venstre hånd og så fik jeg ellers stoppet i en fart, fik edderkopperne jaget væk, og trak derefter resten af vejen over, så jeg kunne nå at jage dem væk i tide. Da jeg kom til Ayer, en ret stor by med et turistkontor, forhørte jeg om overnatning ca. 50-60 km længere fremme. Personalet bestod af 3 ældre damer, der var mest interesseret i at høre alt om det Danske kronprinse par. Nu er jeg ret sikker på deres viden på det område var meget større end min, så jeg var vist ikke til megen hjælp. De var bekymret for om Frederik nu også var ordentlig ved deres Mary! Megen hjælp vedrørende overnatning længere fremme var der heller ikke at hente, da deres område kun gjaldt selve byen, så jeg forsatte mod Townsville. Jeg fandt overnatning i en skov, ca. 30 km syd for Townsville. 311.67 km og 723 højdemeter. Stop pos. 19.454518 S 147.044100 E Dag 30 Fik provianteret i den nattestille Townsville og havde ellers en rolig dag på kontoret, om end meget trafikeret. I byen Cardwell havde jeg glædet mig til at få en appelpie hos den lokale bager, men det var desværre lukket, så det blev atter til mere fastfood på en tankstation. Fandt overnatning på en caravanpark kun ca. 4 km syd for Innesfall. 298.24 km og 498 højdemeter. Stop pos. 17.557389 S 146.035384 E Dag 31 Da jeg cyklede igennem Innesfall skulle jeg beslutte om jeg ville fortsætte til Cairns eller tage Palmerston highway vestpå. Selvom ruten over Cairns ville være mere korrekt, var det ikke et krav, da den tidligere rekordholder ikke havde cyklet derop. Jeg havde taget de 359 km ekstra nede sydpå, og besluttede at det var nok. Desuden var jeg ved at være godt træt af østkystens trafik, og ønskede kun at komme vestpå hurtigst mulig, hvor trafikken var til at holde ud. Palmerstone Highway bragte mig over Great dividing range, der på et tidspunkt nåede op på 1104 meter over havet. Jeg ankom til Mount Surprice sidst på dagen hvor jeg fandt overnatning i en caravanpark. 260.21 km og 1912 højdemeter. Stop pos. 18.143203 S 144.321300 E Dag 32 Da jeg ved 1 tiden forlod caravanparken fløj der store flyvende hunde rundt mellem trætoppene, godt de ikke er menneskeædende! Natten bød udover de sædvanlige oplevelser med kænguruer og køer også på vildsvin, dingoer og kaniner. Ankom til Georgetown tidligt morgen og provianterede til min videre færd på en tankstation med tilknyttet generalstore. Jeg spiste lidt havregryn på en bænk udenfor, og pludselig kom damen jeg havde handlet med, ud til mig og gav mig en stang chokolade helt gratis! Jeg forsatte mod Croyden hvor jeg ankom først på eftermiddagen. Her skulle jeg proviantere til 1½ dag, da jeg ville teste om det var muligt at have vand og mad med til så længe på cyklen. Det kunne være nyttigt at vide, og afgørende om jeg senere ville dreje op ad den 377 km lange rute til Cape Crawford, eller om jeg skulle blive på den 96 km kortere rute som reglerne foreskrev. Dagen blev en af de varmeste med 36 grader i skyggen, så det tærede godt på vandbeholdningen. Pludselig kom den karakteristisk DOK lyd fra forhjulet, der betød at en eger var sprunget. Det er første gang jeg oplever en sprunget eger på forhjulet, det er normalt altid baghjulet der må holde for. Det viste sig da også at egeret var knækket et stykke væk fra albuen, og det kunne tyde på at der har været fejl i metallet. Det blev et svedigt job at skifte eger i den varmeste tid på dagen, men det skulle jo gøres. Jeg havde tidligere på dagen snakket med en Roadtrain chauffør der berettede om en cyklist foran mig, som ville overnatte ca. 65 km vest for Croyden ved noget der hed Black Bull Sidings, hvilket ikke er andet end en rasteplads. Min interesse steg yderligt da jeg blev klar over det var David in OZ, en Engelsk cyklist jeg havde fulgt på nettet inden jeg selv kom herned. Jeg besluttede derfor at forsøge at nå frem så jeg kunne hilse på ham. Jeg ankom som solen var ved at gå ned, og trillede hen til hans telt og sagde meget til hans overraskelse, Hi David. Det viste sig han også havde været inde på min hjemmeside og kikke inden han tog til Australien, så vi kendte lidt til hinanden på forhånd.  David in OZ, med hans "Statement" Jeg skulle jo have min skønheds søvn så det blev ikke til så meget snak og jeg slog lejr et stykke fra David, så jeg ikke vækkede ham når jeg pakkede sammen midt på natten. David kom over med en pose med en appelsin og andet godt i til mig, og jeg fik ham til at skrive en "statement". 301.89 km og 1150 højdemeter. Stop pos. 17.941020 S 141.755200 E Dag 33 Jeg var lidt bekymret da jeg tog af sted, da dagen før og natten havde tæret lige rigeligt på min væskebeholdning. Jeg var ikke sikker på at jeg ville have nok til hele dagen, og jeg kunne blive nødt til at lave en afstikker på 2x7 km til Normanton ca 85 km længere fremme. Midt i natten forskrækkede jeg en vildsvine familie der snusede rundt i rabatten. Senere hørte jeg skrig der lød som vildsvin der sloges voldsomt længere fremme ad vejen. Det hørte dog op inden jeg kom frem til stedet, hvor stanken af svin hang i luften og også lidt blod på asfalten vidnede om episoden. Jeg ankom endnu inden det blev lyst til T krydset hvor jeg skulle beslutte om de 2.4 liter vand jeg havde tilbage kunne række de sidste 180 km sydpå til Burke&Wills roadhouse, eller om jeg skulle tage de 2x7 km "den forkerte vej" til Normanton og tanke op der. Der var stadig koldt og jeg var egentlig ikke tørstig, desuden risikerede jeg at skulle vente til de åbnede butikkerne i Normanton, så jeg besluttede at prøve at klare mig med det jeg havde og rationerede mit forbrug for at få det til at strække hele vejen. Det var selvfølgelig ikke særligt klogt set i bakspejlet, for da solen stod op og begyndte at bage ned, steg mit behov for væske drastisk. Jeg forsøgte at holde en ration på ca. 1 deciliter pr 10 km, men det gik slet ikke til sidst, hvor temperaturen nåede op på 34 grader og solen bagte fra en skyfri himmel. Jeg holdt den gående til ca. 60 km før Burke&Wills, men da var jeg for længst løbet tør for vand og så dehydreret og svimmel, at jeg blev nødt til at tigge vand hos nogle campister, hvis jeg skulle undgå kollaps. Heldigvis var der en familie på en rasteplads der gav mig alt det vand jeg kunne drikke + lidt til resten af turen til Burke&Wills. 277.76 km og 189 højdemeter. Stop pos. 19.226750 S 140.347600 E Dag 34 Forlod Burke&Wills og havde en begivenhedsløs nat og formiddag frem til Cloncurry, hvor jeg provianterede med henblik på at nå til Mount Isa for natten. Jeg havde haft en lidt træls modvind til Cloncurry, men her drejede vejen stik vest, og jeg ville få side/medvind resten af dagen, så det skulle nok gå. Vinden fik jeg dog ikke meget glæde af da der er temmelig bakket på den rute, og varmen var ulideligt, igen op til 34 grader. Jeg husker jeg på et tidspunkt trillede ind på en rasteplads hvor der var en vandtank, ør i hovedet af solen og varmen, og med det formål at få noget vand til at hælde over hovedet. Af en eller anden årsag var tanken tilsyneladende tom, eller også var hanen itu. Mens jeg stod og baksede lidt med hanen blev jeg heldigvis tilbudt noget vand af nogle campister, som jeg så hældte over hovedet. Jeg nåede Mount Isa da solen gik ned og fandt efter lidt besvær en caravanpark i den vestlige udkant af byen. 307.01 km og 873 højdemeter. Stop pos. 20.707900 S 139.494342 E Dag 35 Jeg forlod caravan pladsen ved 1 tiden om natten, og provianterede ved en tankstation der havde åbent 24 timer i døgnet. Der var en flok fulde aboridginaler ved butikken, men mig generede de heldigvis ikke, og jeg forsatte min færd ud i natten. Byen Camooweall blev nået, hvor jeg fyldte godt op med væske og mad da jeg skulle have nok til den næste døgns tid.  Shell roadhouse ved Camooweal.
Dagen blev varm og ca. 70 km vest for Camooweall var en rasteplads med en vandtank, hvor jeg havde håbet at kunne spæde min væskebeholdning op. Et skilt på tanken advarede mod at det ikke var sikkert at vandet var egnet til at drikke, så jeg forsatte frem til den næste tank, ca. 65 km længere fremme. Nåede frem ved solnedgang, men der var det samme skilt på. Jeg besluttede alligevel at tage chancen og fyldte flaskerne med 75 % vand og 25 % cola. Så håbede jeg at colaen ville dræbe eventuelle bakterier. Jeg er ellers meget modstander af at campere på disse rastepladser da der som regel er larm fra andre campister, børn, hunde eller en generator der absolut skal køre. Jeg skulle jo helst falde i søvn ved 18-19 tiden når jeg står op kl. 1 om natten. Jeg var dog mutters alene og besluttede derfor at slå teltet op der alligevel. Inden jeg faldt i søvn kom der selvfølgelig en camper trillende ind, med 2 børn og 2 hunde, der absolut ikke blev tysset på! 325.32 km og 330 højdemeter. Stop pos. 20.073257 S 136.878200 E Dag 36 Dagen efter var min mave lidt urolig, men mere blev det ikke til. Jeg ville dog IKKE drikke mere vand fra tankene lovede jeg mig selv. Så hellere tigge lidt vand fra campisterne hvis behov skulle opstå. Provianterede ved Barkly roadhouse til resten af dagen, da jeg satsede på at nå til Three ways roadhouse inden aften. Det er ellers her ved Barkly roadhouse vejen til Cape Crawford går fra, men jeg havde inden turen sagt til mig selv at jeg kun ville tage den hvis der blæste en god medvind fra syd. Det gjorde der ikke, vinden var i øst og den gode medvind ville jeg kun få hvis jeg fortsatte mod Three ways, så det blev min destination. Fluerne var ret ekstrem den dag, da jeg jo havde en god medvind, og de derfor ingen problemer havde med at følge med. De kravlede rundt overalt, i øjne, næse ører og ind i munden hvis ellers jeg kom for skade at lade en sprække stå! Jeg havde ingen flue net med, og måtte bruge et sort net jeg medbragte til at have mit tøj i. Det gik en del ud over udsynet, så jeg skiftede lidt med hvad jeg syntes var bedst/værst, fluer eller udsyn. Da jeg kom til Tree ways købte jeg mig et myggenet, og fik selvfølgelig ikke brug for det på resten af turen. 312.76 km og 256 højdemeter. Stop pos. 19.436999 S 134.208690 E Dag 37 Denne dag husker jeg ikke så meget fra andet end jeg havde en god halv medvind og at jeg forcerede tempoet for at nå frem til Dunmarra roadhouse. Det lykkedes samtidig med at solen gik ned. Roadhousen så mørkt og lukket ud, så jeg spurte en aboridginal der sad og hang på verandaen om der var lukket. "Der ved jeg ikke, det er ikke mig der ejer stedet" svarede han surt. Nå, jeg tog i døren og sørme, den gik op. Indenfor var der temmelig dunkelt, men der var åbent og jeg fik både overnatning og mad. 329.26 km og 606 højdemeter. Stop pos. 16.679710 S 133.413065 E Dag 38 Igen en tidlig start. Jeg skulle gerne nå til Katherine for at få afstandene til at passe de næste mange dage. Jeg husker ikke der skete noget særligt denne dag, kun at det var meget varmt, og at jeg var glad for at kunne købe køligt væske 2 gange undervejs. Jeg fandt overnatning i udkanten af Katherine på vej ud af Victoria highway. Det blev i en caravanpark kun ca. 20 meter fra en tankstation hvor de også solgte fastfood, så hvem kan ønske sig mere? 320.47 km og 359 højdemeter. Stop pos. 14.485108 S 132.256829 E Dag 39 Mange små kænguruer til at starte med, senere også mange steder med ild i bushen. Det så helt fantastisk ud i mørket. Nogle af træerne var fulde af gløder og lignede tændte juletræer. Disse brande er sat i gang med vilje langs vejene, formentlig på en årstid hvor det ikke løber løbsk. Landskabet ændrer karakter her, med mange røde klipper der har et helt specielt lys i morgensolen. Hvis jeg skulle plukke et område ud som særligt seværdigt i Australien må det blive strækningen fra Katherine til Broome der byder på det flotteste natur og dyreliv jeg har set i Australien. Jeg fik et middagsstop ved Victoria river roadhouse og en gang toast, æg og pølser. Timber Creek 90 km længere fremme blev nået, og her handlede jeg stort ind da jeg ikke ville have den mulighed det næste døgns tid. Fortsatte derefter indtil solen gik ned, og fandt et sted i bushen at slå teltet op. 322.47 km og 869 højdemeter. Stop pos. 15.685721 S 130.167318 E Dag 40 En temmelig kold nat/morgen husker jeg, i et meget fladt område til at starte med. Jeg kom til grænsen til Western Australia kl. 9.30 efter mit ur, men kl. 8 i WA. da tiden skifter 1½ time her. Jeg fik grænsevagten til skrive en "statement" i min lille bog, og jeg fik lov at komme ind på kontoret og vaske mig lidt da jeg var temmelig beskidt efter 3 døgn uden et bad. Jeg skulle jo gerne være lidt præsentabel når jeg 42 km senere kom til byen Kununurra, hvor mit andet depot med friske dæk og slanger skulle afhentes. Bestyreren af BP tanken i Kununurra, Lynne Kenworthy, havde velvilligt stillet sig til rådighed da jeg pr mail havde forhørt om det var muligt at sende mit grej derned. Jeg viste fra nettet at de havde døgnåben, og på den måde kunne jeg jo få udleveret mit grej uanset tidspunktet jeg måtte komme forbi. Jeg havde adviseret Lynne over telefon dagen i forvejen, så jeg var ventet da jeg kom til Kununurra midt på dagen. Jeg skiftede dæk og fik en ny cykeltrøje samt andet grej jeg havde sendt derned. Den lokale presse var også tilstede. Lynne insisterede på, at jeg skulle proviantere gratis i butikken og spise hvad jeg kunne, ligeledes gratis, så det gjorde jeg! Jeg fortsatte derefter til Doon Doon, ca. 100 km længere fremme. Der havde de ingen overnatning, men jeg kunne slå teltet op på en græsplæne for 10$, og så kunne jeg også få et bad. Først var jeg den eneste der var der, men desværre kom der snart flere, så freden var brudt og jeg fik ingen søvn de første par timer. 292.72 km og 509 højdemeter. Stop pos. 16.308641 S 128.247399 E Dag 41 Da jeg om natten trak ud af campingpladsen var indgangen spæret af et hegn. Det pillede jeg ned for at komme ud, og travede videre i gruset for at komme ud til asfaltvejen. Pludselig buldrede det i krattet ved siden af mig og det der i mørket lignede en flok køer tog flugten, væk fra mig og over vejen. Aha, tænkte jeg, det var jo nok derfor der var lukket ind til campingpladsen om natten. Men nu havde jeg jo skræmt dem væk, så jeg gad ikke gå tilbage og lukke hegnet. Jeg kom til Turkey Creek ved 7 tiden om morgenen, efter ca. 100 km, og fik et solidt morgenmåltid. Derefter fortsatte jeg så de 162 km til Halls Creek. På et tidspunkt følte jeg pludselig en voldsom medvind hvor støv og græs hvirvlede forbi mig og jeg fik besvær med at styre cyklen. Et split sekund senere blev jeg klar over jeg var blevet ramt af en lille skypumpe, og stoppede omgående for ikke at vælte. Inden jeg fik stoppet helt var den dog forbi, jeg var heldigvis kun blevet snittet af den. Disse små skypumper så jeg en del af på min vej. De opstår pludseligt og opløses lige så pludseligt. I Halls Creek fik jeg købt stort ind af mad og drikke da jeg igen havde en døgns tid før næste mulighed. Det så altid ret uoverskueligt ud hvordan jeg skulle få plads på cyklen til mine indkøb når jeg havde været inde at handle "stort" ind. Typisk havde jeg en 2-3 indkøbsposer hvis indhold skulle fordeles rundt på cyklen, men det gik jo altid alligevel på den ene eller anden måde.  Bush camping. Jeg fortsatte derefter imod Fitzroys Crossing, 292 km væk, til solen gik ned 2-3 timer senere, og overnattede i bushen. 290.72 km og 755 højdemeter. Stop pos. 18.456100 S 127.419253 E Dag 42 Denne dag erindrer jeg ikke så meget om, andet end jeg fik provianteret i Fitzroys Crossing og derefter fortsatte mod Willarre Roadhouse og solnedgangen. Slog lejr i en drænnings grøft, da det ikke så ud til regn : 317.30 og 448 højdemeter. Stop pos. 17.967899 S 125.037133 E Dag 43 Igen er det ikke meget jeg husker fra dagens strækning, der var dog en del kvæg på vejene, og ved Willarre Roadhouse havde de bygget om siden jeg var der sidst. Nu var der en lille niche med bagværk også, så der fik jeg mig den længe savnet Appelpie. Jeg ankom til Roebuck Roadhouse sidst på dagen og provianterede til næste dags 286 km til Sandfire Roadhouse, der ligger midtvejs ude i Great Sandy Dessert. 296.27 km og 292 højdemeter. Stop pos. 17.847656 S 122.500718 E Dag 44 Efter en lang dag kom jeg til Sandfire Roadhouse der var brændt ned for 1 års tid siden, og stadig ikke var blevet opbygget igen. Forretningen blev drevet fra et lille skur og fødevareudvalget begrænsede sig til slik og sandwicher. Ved skuret var en meget nedtrykt ung pige. Hun var sammen med 3 andre unge havareret med bilen ca. 10 km nord for Sandfire, jeg havde godt set bilen på vej ind. Hun havde ringet efter assistance i Broome, 319 km væk, og det ville tage mekanikeren ca. 3 timer at nå frem. Jeg kunne ikke lade være at tænke på hvad det mon ville koste dem, en udgift de sikkert ikke havde råd til. Bookede et motelværelse for natten med indbygget bad, spiste nogle sandwicher, en pose chips og faldt så i søvn! 286.43 km og 262 højdemeter. Stop pos. 19.769018 S 121.091750 E Dag 45 Ankom tidlig morgen til Pardoo Roadhouse, 140 km sydvest for Sandfire, hvor jeg fik det store morgenbord med toast, æg og pølser. Jeg fortsatte derefter til South Hedland og havde egentlig besluttet at stoppe der for natten, lidt tidligt, så jeg kunne få vasket lidt tøj mm. Desværre var den caravanpark jeg overnattede i for 6 år siden, i mellemtiden blevet omdannet til boligblokke, så hvis jeg ville have overnatning måtte jeg cykle et par km tilbage og det var slet ikke en mulighed. Jeg går aldrig tilbage på mine ture, der er et eller andet helt forkert ved det! Jeg besluttede derfor at det ikke var denne dag jeg skulle have vasket tøj, og provianterede til endnu en overnatning i det fri. Efter lidt vejarbejde fik jeg cyklen op i fart og fortsatte små 50 km længere frem til en stor rasteplads, hvor man måtte overnatte gratis. Jeg var ved at sætte teltet op da der pludselig var en der råbte "Hej Erik" . Det viste sig at være en motorcyklist jeg havde vekslet nogle få ord med et par dage tidligere. Han spurte til mine hænder og tilbød at massere dem for mig, da det var noget han havde forstand på. Jeg fik så den helt store tur, og det var da også lige som om de sov mindre efterfølgene, men flere dage efter gjorde det mere ondt i hænderne end før han havde masseret dem. Et par forærede mig en flaske frossent vand som jeg så havde til dagen efter, dejligt! Meget lidt søvn igen på grund af larmende naboer. 336.76 km og 265 højdemeter. Stop pos. 20.699550 S 118.299300 E Dag 46 Nogle køer brølede vedvarende ved 11 tiden oppe på vejen, så jeg stod op og var på farten igen ved midnat som jeg havde gjort det de sidste dage på grund af varmen. Først skulle køerne dog jages væk. Der var også et par stykker ude på en lang bro der gik over floden, som rastepladsen lå ved. Jeg husker en mystisk bil i natten der passerede mig et par gange i langsom fart. Senere kom den igen og kørte lidt ved siden af mig, hvorefter vinduet blev rullet ned, og han spurte om jeg havde set en motorcykel komme forbi. Det havde jeg ikke, faktisk var han den eneste jeg havde mødt endnu denne nat. Manden forsvandt så forude, og jeg så ikke mere til ham. Mystisk hvad han luskede rundt efter kl. 2 om natten! Jeg ankom til byen Roebourne en ½ time før supermarkedet åbnede, og det blev jeg nød til at vente på, da det netop her var vigtigt at få købt godt med havregryn. De næste 3 dage ville muligheden for at købe ordentlig mad ikke være tilstede. Jeg købte 3 pakker, der blev sat på siden af cykelkurven i de stropper jeg havde monteret hjemmefra. Dagen endte meget varm og jeg var et par gange nødt til at søge ly under en bro for at køle lidt ned. Ca. midt på dagen var jeg heldig at få noget iskoldt vand af nogle vejarbejder. Jeg ankom lidt tidligt til Fortesque Roadhouse og satte tøjvask over. Jeg fik et værelse til halv pris, da den ikke var blevet gjort i stand efter den sidste gæst. Der var også en anden turcyklist der. Han var noget bekymret over hvor sparsomt fødevare udvalget var i butikken. Det kunne han også være med rette, for da han normalt kun kørte ca. 100 km om dagen, og herfra havde 165 km til Nanutarra roadhouse med ligeså lidt udvalg, og derefter 227 km til Minilya roadhouse som også var meget sparsomt med udvalget, ville det blive meget svært for ham. Jeg købte en pakke frossent brød og gav ham halvdelen, da jeg ikke havde plads til det hele. Jeg havde en lille smule syltetøj jeg kunne komme på, men desværre kun nok til mig selv. De havde ingen mælk til min havregryn der, så fastfood igen. 277.77 km og 256 højdemeter. Stop pos. 21.295042 S 116.137850 E Dag 47 Forlod Fortesque ved midnat, og havde en lang dag i let bakket ørkenagtig terræn, med en lidt træls modvind. Spiste sent morgenmad ved Nanutarra roadhouse, og fortsatte så til solnedgang, hvor jeg slog lejr i noget buskads. En fugl sang en utrolig flot serenade inden jeg lukkede øjnene, husker jeg. 293.95 km og 310 højdemeter. Stop pos. 23.141284 S 114.517409 E Dag 48 Jeg kom til Minilya roadhouse ½ time før de åbnede. Morgenen var kold, så jeg gik lidt rundt for ikke at fryse. Denne dag var jeg af en eller anden årsag mere træt end ellers, jeg var også løbet tør for mad, så da de åbnede bestilte jeg dobbelt portion af toast, æg og pølser. Her var portionerne dog meget små, så jeg måtte købe nogle muffins også, for at stille sulten. Jeg provianterede til de 141 km til Carnarvon, og kørte ud i den gryende dag. Modvinden var strid, og da terrænet var helt åbent var der ingen læ at få. Ca. 10 km før Carnarvon stopper ørkenen pludselig og der kom frodige marker med diverse frugter omkring en stor flod. På nogle skilte kunne jeg læse mig til, at det var et forsøgs område. Mine knæ begyndte at gøre knuder igen på grund af det flade land, modvinden og det konstante pres. Jeg talte lidt på fingrene og nåede frem til, at de sidste 900 km til Perth ikke kunne nås på 3 dage alligevel, da jeg skulle regne med modvind og bakker resten af vejen. Jeg kunne så ligeså godt tage en kort dag, og stoppe ved Carnarvon, og derved skåne mine knæ lidt. Temperaturen denne dag kom kun op på 25 grader, så jeg var nu endelig kommet til køligere områder. 231.03 km og 204 højdemeter. Stop pos. 24.863192 S 113.703045 E Dag 49 Der blæste stadig en kraftig modvind og terrænet var ret fladt og helt åben, så det gik langsomt fremad. Jeg passede på ikke at overbelaste mine knæ, og de blev da heller ikke værre denne dag. Overnattede ved Billabong roadhouse. 242.20 km og 275 højdemeter. Stop pos. 26.816269 S 114.613984 E Dag 50 Terrænet blev nu mere bakket og jeg døjede ikke så meget med knæerne denne dag. Selvom vinden ikke havde lagt sig, skød jeg nu en højere fart, da der var mere læ at finde i det her område. Jeg passerede Geralton først på eftermiddagen, en meget stor by, men jeg havde ingen ærinde der, så jeg nøjedes med at proviantere og fortsatte så mod Dongara hvor jeg fandt overnatning. 296.18 km og 1266 højdemeter. Stop pos. 29.246998 S 114.932605 E Dag 51 Nu var der kun ca. 365 km til Perth centrum, så dette ville blive den sidste lange dag på turen. Jeg havde adviseret Australsk Røde Kors om at jeg nok ville være ved Swann Bell tower inden kl. 8 morgen dagen efter. De første 100 km var der stadig mod/sidevind, men derefter fik jeg en halv medvind, så jeg skød en god fart. Havde planlagt at stoppe ved GinGin og så tage de sidste ca. 80 km om natten. Så ville jeg have god tid til at nå ind til tårnet inden 8 morgen. Desværre ligger GinGin ikke ud til vejen og da jeg ikke kører af vejen medmindre det er absolut nødvendigt og klokken ikke var så mange på grund af medvinden, besluttede jeg at fortsætte ind mod Perth og tage den første den bedste overnatningsmulighed der bød sig. De hang ikke lige på træerne, viste det sig og jeg havnede kun 22 km fra målet i Perth, i byen Midland, før jeg fandt overnatning. Jeg kunne nemt have fortsat ind til Swann Bell Tower, men nu havde jeg jo en aftale med Røde kors, og jeg vidste det betød meget for dem at få omtale af turen i medierne, så derfor valgte jeg at blive i Midland, og så trille stille ind næste morgen som aftalt. 341.66 og 1106 højdemeter. Stop pos. 31.876542 S 116.011741 E Dag 52 Jeg havde de sidste 14 dage tillagt mig den vane at starte ud ved midnat, så det var helt luksus at sove til kl. 3.30 velvidende at jeg kun skulle cykle ca. 22 km inden kl 8 næste morgen. Jeg tog mig god tid denne morgen og trillede stille ud i natten kl. ca. 5, stadig alt for tidligt, men så havde jeg da god tid hvis jeg skulle punktere, eller få andre problemer her på målstregen. Jeg var nede ved Swan floden kl. godt 6 og kunne se tårnet kun ca. 1 km væk. Nu skulle jeg så vente til ca.7.45, hvor vi havde aftalt jeg skulle komme i mål. Så ville det være blevet lyst og diverse medier havde fået tid til at møde op. Jeg småfrøs i den tidlige morgen luft og var glad, da det endelig var tid til at trille over målstregen. Der var en pæn flok af røde kors folk, dansk/australier og medie folk der stod klar da jeg kom, og der var også lavet en "finish" banner jeg skulle køre igennem. Herefter var turen slut og jeg kunne notere en tid på 51 døgn og 47 minutter for de 14.611 km som turen blev på.  Kommer i mål 51 døgn og 47 minutter efter starten. Stop pos. 31.958801 S 115.857580 E En oplevelsesrig tur var slut. Det var lykkedes mig på en 356 km længere rute at kappe 4½ dag af den tidligere rekord, og dermed sætte ny verdensrekord. Alligevel var det mere lettelse, en det var glæde jeg følte da jeg krydsede målstregen. Turen havde ikke været så eventyrligt som mine 2 foregående ture. Det havde været meget hårdt mentalt at skulle holde sig i gang og kørende i 51 døgn i træk. Men jeg kan jo her bagefter heldigvis glæde mig over at have nået det mål jeg havde sat mig for ! Min rekord er efterfølgende blevet godkendt og de 15.000$ er udbetalt til Dansk og Australsk Røde Kors som aftalt. |