Onsdag den 12 maj Kristen og jeg tog pr sykel til Vejen, derfra med toget til Esbjerg for at handle og faa en del danske penge omsat i Engelske. Kl 5 tog vi med Dampskibet Fjord fra Esbjerg, der var mest Svenskere ombord, som skulle til Amerika. De første 20 mil (engelske) gik vel, men efter denne tid tog stormen noget til, søen blev mere urolig. Kl 12 om natten gyngede skibet meget stærk, og der var mange paa skibet som blev søsyge. Det var ikke let at sove i køjerne, og oppe var der heller ikke let at være, da det var vanskelig at holde sig fast ved noget, og paa dækket var det koldt og søen slog af og til ind over skibet. Ved 5 tiden var søen i fuldt oprør, og det 150 alen lange skib væltede snart til den ene side, snart til den anden, saa man skulle have noget at holde fast i for ikke at blive hælt ud mod rællingen. Omtrent alle passagere var paa denne tid søsyge og laa i kahytterne. Det var et storslaaet skue, at se havet i et saadan oprør, og at se skibet bestandig arbejde sig fremad for stærk slagside i denne gyngende bevægelse. Efter denne tid stilnede stormen og søen noget af, og blev omtrent rolig da vi var ca. 220 mil fra Esbjerg og 88 mil fra Parkeston havn. Ved 3 tiden om eftermiddagen havde vi medbør, solen skinnede varmt, skibet gik støt, og der begyndte at komme liv i passagerene, der til denne tid havde ligget og døset og været daarlige i køjerne. Efterhaanden kunne vi se mere og mere af Englands kyst og beundre dens mange byer, og de mange skibe der sejlede rundt omkring til og fra England. Ved Parkeston er der en meget stor havn med mange handelsskibe og en del af den Engelske krigsflaade. Efter at være blevet synet af lægen, og vore papirer og penge blevet undersøgt, fik vi lov at gaa i land. Her maatte vi have urene stillet 1 time tilbage. Der blev straks begyndt paa losning af smør, æg og flæsk. Der var flere af dritlerne som var gaaet i stykker, og fra æggekasserne kunne man se æggehviden løbe fra, naar de blev hævet i vejret af de gode kraner Englænderne har. Ægene og flæsket blev hejst lige i jernbanevognende. Losningen blev besørget af Englænderne straks efter at skibet var gaaet i havn. Forøvrigt var det en daarlig plads det forenede dampskibsselskab giver Dækpassagerene med hensyn til bekvemmelighed. Fredag den 14 maj Efter vi havde faaet lov til at ligge i skibet om natten, tog vi næste morgen med toget til Chelmsford. Undervejs saa vi mange byer, og der var 12 holdepladser mellem Parkeston og Chelmsford paa de 38 mil. Det var henrivende dejlige landskaber, man kører igennem, overalt staar store enkeltstaaende træer i de mange levende hegn, og mange steder staar træer midt paa markerne og i smaa klynger. Træerne var grønne fra øverst til nederst, og landskaberne saa ud som om de var meget skovrige, skønt rigtig skov er der ganske lidt af. Æble og kirsebærtræerne var i fuld blomstring og markerne grønne og rene for ukrudt. Min broder og jeg var dumpet lige ind i foraarets dejligste tid. Hjemme var træerne begyndt at faa store knopper, og enkelte bøgetræer var begyndt at faa løv. I Chelmsford er der en stor Station som ligger højt, vi blev i elevator hejset 10-12 alen ned til lige linie med gaden. Vi fik en vejviser til at følge os til en landbrugs og forsøgslaboratorie skole, hvor vi blev venligt modtaget af Mr Nicholas og Mr B.W. Bull, der lovede at hjælpe os til at faa plads hos en farmer i Essexs. Vi blev vist rundt i skolen af et par unge kontorister, i skolelokaler og rum med mange forskellige kemiske væsker og undersøgelsesgenstande, forsøg med gødningsstoffer, forskellige planter mm. Skolen havde mejeri med 2 haandcentrifuger og en lille en til damp. Et ostemejeri (cheese) hvor en 8-10 piger og nogle mejerister var beskæftiget, men det saa ikke ud til at produktionen var i forhold til folkeholdet, som maaske ogsaa var mest lærlinge. Efter at have set det, blev vi fulgt til et godt og billig logihus, "Rosebery Hotel", Springfield Road, Chelmsford, hvor vi overnattede. Lørdag den 15 maj Dagen efter tog vi ud til Hatfield 5 mil nordøst for byen pr sykel, hvor vi skulle efter aftale mødes med Mr Bull, som kl 9 formiddag ville sykle med os for at se at finde en god plads for os. Vi var ved forskellige farmere, bl. andre Mr Mars og Mr Smith, men der var ingen der manglede folk, de havde fuld op. Vi syklede den dag 38 mil, vejret var godt og vi undrede os over de udmærkede veje og den henrivende natur, den lidt bakkede egn med levende hegn og store grønne træer over alt. Kl 5 var vi hjemme igen. Søndag den 16 maj Søndag var vi i kirke kl 11 og kl 7. Tjenesten varede godt 1½ time, var meget stemningsfuld og adskiller sig ikke saa lidt fra den Danske med hensyn til cermonien. Naar Englænderne kommer ind i kirken og paa plads, knæler de straks ned og beder en kort bøn. Omtrent alle er mødt til tiden, og det første man hører er et kor man ikke kan se, der synger: Ammen, efter 5 minuter høres det samme, og folk rejser sig og ud af en sidedør i koret kommer i 2 rækker, over 24 hvidklædte personer fra 14 til over 60 aar gl. og 4 præster, disse gaar om i koret paa pladser i 4 rækker. Nu træder en af de ældste frem og læser i messetone et lille stykke af bibelen, derefter synges der. Saa læser præsten en linie, saa synger menigheden staaende en bekendelseslinie, eller bøn. Saadan bliver man ved, hvor forskellige præster læser, og menigheden skiftevis synger sammen med koret, ca 3 kvarter. Derefter staar en af præsterne op paa talestolen og taler i ca 20 minutter, saa synges der et par eller 3 salmer, hvor imellem der er bøn. Sangen gaar i hurtig tempo med et lille stansning imellem hver linie, altid staaende. Under bønnen knæler menigheden ned paa knælepuder. Gudstjenesten slutter med en salme. Kirken i Chelmsford er reformeret. Den er meget stor og minder en del om Ribe domkirke, vel knap saa stor. Til eftermiddagsgudstjenesten var kirken omtrent fuld. Der var fire kirketjenere til at føre folk paa pladsen i kirken, en hel del pladser er ufri pl. Mandag den 17 maj Mandag var vi syklende til Danbury hill, som er et af de højeste punkter i Essex, 700 F, hvor der var en god udsigt over landskabet. Paa det sted har der engang i fordumsdage ligget en dansk borg, og navnet tyder jo godt derpaa. Englænderne mener ogsaa at kunne finde rester af borgen endnu og har optegnet henved 11 borge, Danske og Norske. Nordmanden har bygget i tidsrummet 921 til 1042, i 121 aar har Essex og dele af Norfolk været under Danskernes herredømme, og gik under navnet Danelagen, ca 200 kvadrat Danske mil. Fra 1013 til 1042 havde Svend tveskæg, Knud den store og Hardeknud hele England i besiddelse. Essex er ca 96½ Danske kvadrat mil stor og har 1,085,576 indbyggere. Det er omtrent udelukkende et agerbrugs land med god jord og udmærket klimaforhold. Tirsdag den 18 maj Vi var hos Mr Turner, Barnston Hall nær Dunmow og forhøre om plads der, men det blev uafgjort paa grund af rum i huset. Paa vejen derud saa man den samme frodighed som man ser andre steder i Essex og rene marker som holdes ved at man i de radsaaede marker der er overalt, bliver hakket saa længe man kan komme til for kornet. Onsdag den 19 maj Vi syklede til Mr Hoskin, Noros End Farm nær Brodsted ved Dunmow. Vejen var omtrent den samme, men en del længere end dagen i forvejen (36 mil frem og tilbage). Efter Brodsted var der ikke saa lidt af permanente græsgange, men det saa ud til at de ikke gav meget, ligesom man ikke faar indtryk af at Englænderne forstaar at faa gode græsmarker. Mr Hoskin var ikke hjemme, og vi fik ikke plads den dag. Torsdag den 20 maj Vi var om formiddagen oppe hos Mr Bull, som gav os et brev til en gartner Seabrook i Springfield. Han var ikke hjemme da vi kom og vi skulle komme igen kl. 7 aften. Kl 7 aften var vi der igen og traf Mr Seabrook i haven, den var paa 14 acres land, hovedsagelig frugttræer. Paa hver acres land var der 4500 træer der stod fulde af frugtblomster fra nederst til øverst, alle sammen smaa træer. Han viste os omkring i haven og drivhusene, og fortalte hele tiden og viste os Citronerne som han havde en mængde af i drivhusene, og som han kunne faa 1 Sh. for 4 stk. En slags æbler kunde han faa 4 Sh. for 12 stk. Alle stilker, grene og blade blev brændt og asken brugt til gødning. Vi blev vist omkring i 1½ time, men han kunne ikke give os nogen arbejde, da han i forvejen havde rigeligt, ca 24 arbejdere. Han havde ogsaa en have mere paa 20 acres. Fredag den 21 maj Vi var til torvedag i Chelmsford, køer, stude, kalve, faar og svin bliver drevne igennem byen i store flokke, og ind i rum af stærke jerngitter, hvor der er plads til 4-5 kreaturer, rum til 10-12 faar og rum til 15 a 20 smaa svin. Man ser nemlig aldrig kreaturer i tøjr, alle gaar løs i indhegningen, det eneste jeg har set endnu er at man paa markedet har slaaet tov om halsen paa køerne paa markedspladsen, saadan at det kunne løbe ad om halsen paa dem. Om eftermiddagen var vi syklende til en gartner, Mr Hanson i Ramsden, 8 mil fra Chelmsford, for at høre om han havde noget til os at bestille. Han gav os arbejde til den næste uge, vi kunne faa arbejde i haven, et helt nyt anlæg for 16 Sh. om ugen. Vi skulle saa have kosten et andet sted og give 12 Sh. om ugen for det og logi. Efter dette kunne vi tjene 4 Sh. om ugen ved at arbejde fra 6 morgen til 6 aften ved at grave i de ny drivhuse, saa vi kunne nok regne ud at det ikke ville blive saa sødt at være der. Egnen derud ad var meget forskelligt, en del af det saa daarlig ud, der var undervejs, ca. 5 mil fra Chelmsford, ca. 10 agers land med mest store ????? 2-3 alen høje. Da vi kom tilbage havde Mr Bull faaet brev fra Mr Turner om at vi en tid kunne faa plads hos ham. Vi tog saa mod det sidste tilbud. Lørdag den 22 maj Vi tog en tur til London for at se dens herligheder. Kl 8,50 fra Chelmsford og var Kl 9,40 i London, Liverpool Street Station. Det er en station med 8 dobbeltperoner, saa 16 tog kan gaa ind paa en gang. Det var et storslaaet skue at staa foran stationen oppe paa broen der fører ud til gaden, og se det ene tog komme ind efter den anden, og folk strømme ud i hundredevis af togene og komme op ad perongerne. Vi gik op ad gaden og havde i førstningen lidt vanskelig ved at vide hvor vi skulle hen, men efterhaanden kom det. Først saa vi London Bank, derefter kom vi til Skt. Pauls Kirke, en vældig stor kirke, vel over 200 alen lang. Der var kirkegang paa denne tid, saa vi ikke kom ret langt op i den, men den var overordenlig storslaaet og smuk. Vi saa den gamle hængebro Tower, London dok, Londoner broen, Tower broen, Trefalger Square, London monument, National galleri, Westminster Abbed, Parlamentsbygningen, ( de 3 sidstnævnte steder var vi inde), Buchingham Palads (kongeboligen), Green Park, St. James Park, Hyde Parken og Regents Park med Zoologisk Have, derfra tog vi med Omnibus til Liverpool street station. Vi havde paa turen været paa Drossie 3 gange (2 gange med Automobiler), men det meste af vejen gik vi. Der var en uhyre færdsel i byens centrum, især var Automobilerne i særlig mængde, det var ikke sjældent at se en halv snes stykker køre lige bag efter hinanden, og de store kunne vel rumme ca. 30 mennesker ad gangen. Naar man sad paa en saadan bil (ovenpaa) og saa hen over denne sverme af vogne af alle slags, saa det ud som det hele kunne køre sammen i et kvas, alle havde travlt og ville frem, men det skete tit at det hele standsede et øjeblik, og ved tværgader blev færdslen ofte standset af Politiet. Vi tog med toget fra London kl. 12,05 og var i Chelmsford kl. 12,45. Ca. 30 mil i 40 min. Da vi kom paa gaden i Chelmsford igen, forundrede vi os over den stilhed der var, vi havde hele dagen hørt vognskrumlen. Vi var godt trætte og ømme i benene efter turen, der i det hele ikke havde været ret dyr, (8 Sh for hver) med togbillet, en del luksus, indgangsbilletter og alt hvad vi kunne æde og drikke, saasom konditorkager, æbler, bananer, bajerske pølse med løgsaurse og kartofler, Appelsiner og mælk, vand mm. Søndag den 23 maj Vi ville til kirke i ST. Johns kirke, men den var fuld inden vi kom, af soldater der skulle overvære en gudstjeneste inden de skulle ud i en park og spille, og hvor nogen af dem skulle have en hædersgave for et eller andet. Vi gik saa til kirke i Frelsens Hær kl. 11 hvor en kvindelig soldat holdt en maaske god tale under mange geberder. Kirken var ikke stor, vel plads til 100 personer. Kl.12,30 var det forbi og vi gik til parken hvor soldaterne stod opstillede og spillede. Denne højtidelighed overværedes af ca 400 soldater, røde, visengrønne og blaa, og ca 2000 tilskuer og varede 1 time. Om eftermiddagen var vi i kirke kl 7 aften. Mandag den 24 maj Vi kom i vor første plads hos Mr Turner, Barnston Hall ved Dunmow Kl 11. Vi blev modtaget godt af forkarlen (Mr Turner var ikke hjemme da vi kom), han viste os lidt omkring før middag. Om eftermiddagen hilste vi paa Mr Turner, som spurte om vi ville vente med at komme i arbejde til næste morgen. Vi svarede at vi godt ville i arbejde straks om eftermiddagen, hvilket han tilsyneladende godt kunne lide. Vi blev saa i vores bedste stads sendt ud i bygmarken og hakke tidsler væk og andet ukrudt, hvilket der var meget af. Kl. 5½ holdt vi aften og kom hjem til te og smør og kager. Det var Impiredag, og Mrs. Turner havde mange fremmede med skolebørn. Vi var oppe at se og høre paa legen, nogle af de voksne mandfolk spillede krikket boldspil, hvor nogle af arbejderne og os deltog. Der blev holdt en tale om Englands festdag, og en for Mr Turner. Senere var vi med forkarlen ude i marken og se paa forskellige ting. Vi fik logi hos en arbejdsmand ved farmen, Mr William Crow hvor vi befandt os meget vel. Tirsdag den 25 maj Det var regnvejr, alle de foregaaende dage havde vi haft dejlig stille solskindsvejr. Vi arbejdede mest paa farmen med rensning af kalverum. Onsdag den 26 maj Det var igen regnvejr det meste af dagen. Kristen og jeg hakkede i bygmarken til kl. 11, blev fri til at skrive til kl 2, fra 3 til aften soldet bygavner. De andre paa farmen bestilte ogsaa en lille smule. Vi saa hvordan en Hunton hest blev pyntet til dyrskuet. Torsdag den 27 maj Lidt graavejr med enkelte regnbyger. Vi hakkede i en frø-runkelroemark, ca. 4 acres land, det saa ikke meget lovende ud. Jorden var grønjordspløjet i marts, og roerne paa 3 tommes længde sat først i april, var gaaet ud paa nogle enkelte nær. Der var vel 1/8 tilbage, som var groet 3-4 T. op. Runkelroerrækkerne var der vel 2 alen imellem. Der skal siden saas andre frø imellem. Formanden, Mr Hundt viste os hvordan faarene kunne blive angrebet af tidsellarver. Insekterne ligger ægene paa halen af faaret i ulden, hvor den er lidt snavset. Efterhaanden som larverne udvikler sig og bliver saa store som havrekærner, gaar de ned til skindet, og her gnaver de ulden væk og gaar ned i kødet, saa faaret efter et par dages forløb kan dø deraf. Der var 3 faar der led af ormene, et par af dem havde larver i hundredvis, som blev dræbt med en slags olie, og tildels fjernet fra faaret. Mr Turner fortalte os om hvordan han havde faaet en del af sin jord damppløjet og drænet, og viste os paa bygmarken hvad virkning det havde gjort. Fredag den 28 maj Det var godt vejr, Mr Turner havde givet os lov til at komme til dyrskue i Harlow. Vi syklede kl 6½ og var i Harlow kl 8,50. Der var 17 mil dertil. Undervejs kom vi gennem Dunmow, Canfield, Takeley, BiShops Storford, Sawbridgeworth og til Harlow. Vejen dertil var god, og vi saa undervejs de samme gode og smukke egne, som vi plejede at se i Englands Essex. Hveden var ca. 16-18 T. høj, og saa ud til snart at ville skride igennem. Lucernen var ligeledes 16-18 T. høj. Ærter 12-13 T. høj. Byg og havre 5-6 T. høj. Rug har vi kun set et par gange, og var da vi kom herover til England ca. 1 alen høj. Hjemme var rugen da vi tog hjemmefra 5-6 T. høj. Paa vellykkede og drænede marker stod alting tæt og godt. Dyrskuet i Harlow lignede en del Danske dyrskuer. Som helhed kan nævnes at dyrskuet var traadt temmelig langt tilbage for maskiner og den slags ting, idet maskinerne tog den midterste plads, og dyrene stod omkring ved yderkanten. Dyrskuet var oprettet af landsdelene Essex, Sufolk og Herford. Der var mange dyr til skuet. Hopperne med føl var store og kraftige, føllene var gennemgaaende gode. Hoppeplagene var tiltalende. Hingstene var i forhold til Hopperne ikke saa store og gode. Ca. 20 gl. Engelske Sufolks Hopper og Hingste saa meget godt ud, røde, svær legemsbygning, klejne glatte ben. Der var ogsaa valaker paa skuet. Føllene fik ogsaa præmier. Der var 3 meget fede Kortkøer, og 4 meget store og svære, fede Tyrer ( 192 C. høj - 62 C. hoftebredde), ud af ca. 30 udstillede kreature. Af 40 jersey køer og tyre saa nogle enkelte tiltalende ud. Ca. 20 sorte og kullede Aberdeen Angus Heifes tyre og køer (Skotske) var ikke store, men saa tiltalende ud. 2 store røde Sussex tyre og 1 Sussex ko samt en dairy ko vakte interesse. Faarene var der ca. 150 af, de var meget fede og brede, deres uld udmærket. Foderet de fik var ikke billig. Svinene var gode og saa godt ud, mest sorte 1/3 hvide, der var ca ialt 50. Der stod ingen alder ved noget saa man ikke derved blev klog. Præmiernes størelse var fra 1 til 10 £. Der var en mængde luksusheste som ogsaa fik præmier, 20-30 af dem kom ind paa en rundplads, hvor de andre heste var fremviste i ring (gaaende), disse luksusheste blev beredne af sevile herrer baade i trav og kapiere. Omtrent halvdelen af de heste der var fremstillet var luksusheste. 5 dragoner kom ridende ind, efter at de andre var taget ud af kredsen, og gjorde nogle øvelser med at ride over forhindringer og slaa hovedet af en pind til moro for publikum. Ca. 20 vogne af mange slags kom kørende ind og omkring for at folk skulle se dette, forspændt med luksusheste. Siden kom 3 herrer ridende paa skimler med ca 50 jagthunde, alle ligedan sortbrogede. Det tog sig hel sjældent godt ud. Derefter 4 soldater kom ridende ind og gjorde øvelser med lanser og med at opsamle skudte soldater og ride over hegn. 5 kosakker kom ogsaa hvinende ind med uldskinsbukser (ridende paa ikke store heste). De gjorde øvelser med lasso mm. Til sidst kom en dame og nogle herrer ridende ind og foreviste nogle behændige ridt. De sidste øvelser varede ca. 2 timer og overværedes af 4-5000 mennesker.  Der var udstillet maskiner af alle slags, foderkageprøver, rodfrugtfrø, mange forskellige slags korn og frø (sort havre) mm. og som der modtoges bestilling paa. Ligeledes solgtes der Fonografer og navnestempler. En udvandreragent til Canada havde opslaaet sit telt. En manufakturhandel og en vinhandel var der. En mand med bier, og en melhandler, foruden var der en del telte til legemets nødtørft, som ikke var saa dyre. Et stort haandcentrifugemejeri var der, hvor en del kvindelige mejerister arbejdede med at kærne smør i smaa kærner. Af særlig interesse var Essex Edukation Commithe, hvor mange forsøg var opviste af forskellige art. Vedrørende landbruget særlig, var der et forsøg angaaende kartofler, sat samme dag i samme jord og jordbehandling, kun var den ene spiret, den anden ikke. Den spirede kartoffel var blevet 7-8 T høj og saa kraftig ud, med rene glatte blade, den anden var kun ca. 3 T lang med svag udseende og lidt krøllede blade. Kløver paa Londons lerjord kan ikke taale at komme igen mere end hvert 9 aar. Lørdag den 29 maj Vi hakkede i roermarker, siden i bygmarken. Søndag den 30 maj Pinsedag var vi i Barnston kirke om formiddagen og aftenen. det er en lille kirke. Sermonien var som i Chelmsford, der var en god sang, men ikke mange i kirke. Om aftenen talte vi med Mr Turner en times tid. Han fortalte os om sin bedrift, om at man kunne faa indtil 200£ for en Hunton hest, intil 2000£ for den bedste Stalion, indtil 100£ for en god korthorns tyr i England, ellers var priserne ligendes i Danmark for alm. gode avlsdyr. Han havde solgt gode Engelske Bryggerheste for 1000 Sh. Mælken blev sendt til Dunmow 2 gange dagligt og herfra til London. Mandag den 31 maj Andenpinsedag var vi i Dunmow og se paa sport. Der var kapløb om præmier af 3 hold, kapgang paa 6000 alen af 1 hold, og højdespring for drenge. Musikken spillede hele tiden fra 2-5-13 mand. Kristen vandt 3die præmie ved kapløb, = 1 Sh. Siden var vi til sang og musik om aftenen, der ikke var meget ved, men kostede nok 1 Sh. Tirsdag den 1 juni Vi hakkede i bygmarken hele dagen, til kl 5, da kom der bud fra Mr Turner om straks at komme op paa farmen. Vi gik med det samme. Da vi kom der op kom Mr Turner mod os og sagde at der var en Dansk dame der, som gerne ville hilse paa os og tale lidt med os. Han sagde at hun gerne ville hjælpe os med hvad hun kunne, hun havde hørt at vi ikke talte Engelsk, om det ikke var bedre at tage til Canada, der var det vidst godt ovre, spurte om hvad vi syntes om England, hun havde hørt at vi gik til kirke, det skulle vi blive ved med, spurte om der ikke var noget hun kunne sige til Mr Turner for os, til det sagde vi nej, men hvis hun ville fortælle os noget om valget til folketinget i Danmark ville vi gerne høre det, hun sagde at hun ikke var politisk intresseret og vidste ikke noget, hun gav os til slutningen hver en sodapastil og ønskede os det maatte gaa os vel i fremtiden. Onsdag den 2 juni Der var en kold nordenvind om morgenen, vi hakkede i bygmarken til kl 9, efter den tid gav det regnvejr, vi fik foreløbig fri og gav os til at maale 6 af farmens heste, der maalte fra 11-11 karter 2 tommer. Det var de bekendte saakaldte brygger heste, de har kraftige ben og er godt bygget, men mangler lidt i lysken. Derefter satte vi os til at skrive til kl 3, da tog vi ud og hakke igen. Fik aviser hjemmefra om valget den 25/5 som vi fik travlt med at studere om aftenen. Torsdag den 3 juni Der var lidt koldt med blæst fra nord. Vi hakkede de 13 acres bygmark færdig, og begyndte at hakke tidsler af en stor kartoffelmark, ca 7 acres land god jord, godt formuldet. Kartofflerne var ved at løbe op. Mr Turner kom med brev hjemmefra til os. Fredag den 4 juni Der var stærk regnvejr fra morgenstunden af. Vi blev hjemme til kl 3, kom saa til at smide gødning ud af laden til aften. Vi fik brev fra Iver og Dagny samt Mr B.W. Bull, som vi var meget glade ved. Regnen holdt op kl 4. Vi tænkte paa Mette Simonsens bryllup. (deres kusine) Lørdag den 5 juni Danmarks Grundlovsdag. Det var lidt køligt, mørkt vejr med regnbyger. Vi hakkede tidsler af kartoffelmarken 5 mand hele dagen. Søndag den 6 juni Lidt mørkt vejr, ellers godt. Var i Barnston kirke om formiddagen. Om eftermiddagen med Mr Hundt ude at se 2 andre farme, som Mr Turner havde hyret. Vi kom forbi flere hvedemarker, ialt 87 acres. Den ene farm var paa 50 acres som Mr Turner gav i hyre fra 15 - 16 kr aarligt pr acres = 20 kr pr. Td. land, med et aars opsigelse fra begge sider. Der var kun nogle gamle bygninger, der var meget god jord. Mr Hundt mente at saadan en farm kunne købes for 12-14£ pr acres = 295 kr pr Td. land. Paa den anden farm var der ikke saa daarlige bygninger, jorden var ogsaa god der. Der holdtes ca 70 sorte svin, som gik og smadrede i indelukken i gaarden, men saa ellers godt ud, kalvene og nogle køer gik imellem svinene. Farmen var paa 112 acres land, vel til samme pris som den første. Derfra gik vi gennem en skov (70 acres) som Mr Turner har lejet for 1 Sh pr acres til jagten. Mandag den 7 juni Dejlig stille vejr, vi hakkede i kartoffelmarken (7 mand), kartoflerne blev sat midt i April. Koster ved salg 5-7 kr Td. Svin koster i England 40-45 øre levende vægt = 200-250 pund. En god 1000 punds ko 225-300 kr. Hvedehalm 2,5-3 øre pr. pund. Tirsdag den 8 juni Vi havde meget smukt vejr, vi hakkede 3-4 mand i de skidne kartofler som stod saa højt i jorden at der ikke godt kunne taales at harve ret meget i dem. Først var der pløjet render til at lægge gødning i, oven paa gødningen blev kartoflerne lagt, derpaa blev en fure pløjet ovenpaa fra hver side, afstanden mellem rækkerne er 1 1/4 alen. Onsdag den 9 juni Dejlig smuk vejr, hakkede i kartoflerne. Faarene bliver klippet ved denne tid, Turnips bliver saaet. Torsdag den 10 juni Godt lidt fugtig vejr. Hakket i kartoflerne. Fredag den 11 juni Godt vejr, norden vind. Hakket i kartoflerne. Set Dampmaskinerne til Damppløjning og harvning, stor selvtransportabel, 14 hestes. Maskinen er fra
Der var 2 maskiner, 1 ved hver ende af marken trak skiftevis en stor 10 tands skuffelharve imellem sig. Lørdag den 12 juni Temmelig koldt, Nordenvind og regn midt paa dagen. Hakket i kartoflerne. Fik brev fra Boesens De skrev om megen kulde og regn samt blæst, saa korn og græs saa meget daarlig ud, særlig paa de lave jorder, hvor ukrudtet bedre kan gro. Søndag den 13 juni Meget godt vejr. Vi syklede om formiddagen kl 10 til Thaxted kirke, Derfra til Great Sampford, Stambourne, Yeldham, Hedingham, Halsted, Gosfield, Braintree, Dunmow og Barnston Brook. Turen var for at se et gammeldags land, men det saa vi ikke noget til, vi var vist kommet for østlig. Der var gode marker overalt, omtrent ligemeget af hvede, byg, ærter og bønner, derefter kom rodfrugter, havre og kartofler. Af græsmarker saas mest rødkløver eller hvidkløver. Blodkløvermarkerne var der en del af, et par af dem var slaaet. Vi saa kun et par enkelte græsmarker der stod godt og med nogenlunde god frøblanding. Hveden, byggen, ærter, bønner og havre stod næsten overalt udmærket godt. I byerne saa vi ikke noget nævneværdig. Nær Dunmow saa vi dampploven med 5 fureploven til hver side, meget kolosal. Mandag den 14 juni Dejlig smuk stille vejr. Hakket ukrudt af en bygmark der var meget uren af mælketidsler, tidsler og følfod. Sædeskiftet, et paa 16 acres land, havde været fra 1903. Havre, bønner, hvede, byg, græs, havre og byg. En drengs løn for 14-16 aar, aaret igennem, fra 6-8 Sh. pr uge. Han skal heraf betale ca 4 Sh. for kosten. En voksen karl faar 14-15 Sh. i ugen, og fri hus, men skal betale for kosten, (passe hestene). I høst og slæt betales for overarbejde ca 4-6 d i timen. En arbejdsmand 12 Sh. om ugen, fri hus og have hele aaret. En kovsman 14-16 Sh ugentlig. Tirsdag den 15 juni Dejlig stille vejr. Hakket i kartoflerne og bygmarken. Smørret i Danmark koster i denne tid 93 øre, i England til forbrugere 1 Sh. 3 d., Engelsk smør 1 Sh. 2 d. Onsdag den 16 juni Meget godt vejr. Hakket i kartoflerne og bygmarken. Torsdag den 17 juni Dejlig stille vejr. Hakket ukrudt i kartoflerne og bygmarken. Af byg saas der pr acres land, 2½ bussels Af hvede saas der pr acres land, 2 bussels Af havre saas der pr acres land, 2 bussels Fredag den 18 juni Dejlig smuk vejr. Hakket ukrudt af en udlægsbygmark, 25 acres land. Lørdag den 19 juni Meget godt vejr. Hakket i kartoflerne. En pigeløn fra 10-12£ aarligt samt kost og logi. Søndag den 20 juni Stærk mild blæst fra vest og skygget vejr. Var til kirke i Barnston og missionsmøde, samt syklede til Camdi farm, den ligger nær ved Fordend til øst, den er paa 320 acres land, høj jord lidt gruset. Mr Turner har i 10 aar givet 14 Sh. i forpagtning af den pr acres aarligt. Der var 30 malkekøer paa den, lige saa mange kalve og ungkvæg og ca. 8 heste. Besætningen var der ikke meget ved. Et stk. hvede stod godt, et stk. daarligt, græsmarken var der ikke meget ved. Floden Thjelnma gaar tæt forbi. Farmens beligenhed er smuk. Bygningerne jævnt gode. Den blev solgt i efteraaret for 17 £ pr acres.  Mandag den 21 juni Meget godt vejr. Hakket tidsler af bygmarken. Tirsdag den 22 juni Stærk blæst af sydvest og tordenbyger. Hakket i kartoflerne. Onsdag den 23 juni Blæst af sydvest, enkelte regnbyger. Hakket i kartoflerne. Var til missionsmøde, Missionæren talte om Jesus der bespiste de 5000 mænd i ørkenen, og anbefalede derudfra at have tillid til Jesus der ville give os frelse for at tro ham. Det var den første tale Kristen og jeg rigtig kunne forstaa. 32 Tommer mellem kartofelrækkerne. 42 Tommer mellem Runkelroerrækkerne. Her bliver der skiftet bog, og desværre skrevet meget mindre
Torsdag den 24 juni Blæst,regn,torden og temmelig koldt vejr. hakket i frømarken. Var til kirke. Fredag den 25 juni Blæst regn og lidt koldt vejr af nordvest. Hakket i frømarken (10 mand) Lørdag den 26 juni Lidt regn, lidt koldt, ellers godt vejr. Hakket i kartoflerne 12 mand. Søndag den 27 juni Godt men fugtig vejr. Var til kirke i Barnston, og møde i missionshuset. Mandag den 28 juni Dejlig stille og varmt skygget vejr. 12 mand i kartoflerne. Letter from Home. Tirsdag den 29 juni Godt vejr med nogle tordenbyger, hakket i kartoffelmarken til kl 2. Onsdag den 30 juni Godt vejr, men temmelig koldt. Torsdag den 1 juli Blæst fra nord, koldt og skygget vejr først paa dagen. Hakket i kartoflerne til kl 1½, fra 2½ kørt 4 læs hø hjem. Fredag den 2 juli Dejlig stille solskinsvejr. Hakket i kartoflerne til 9, fra 10½ til aften kørt 8 læs hø hjem. Lørdag den 3 juli Meget godt vejr med lidt vestenvind. Hakket i kartoflerne. Søndag den 4 juli Meget godt vejr. Var til kirke og misionsmøde. Mandag den 5 juli Dejlig skygget vejr. Syklet fra Barnston til Wansford, 61 mil. Tirsdag den 6 juli Lidt blæst og regn. Syklet fra Wansford til Tuxford. Onsdag den 7 juli Vejret var godt men nordenvind. Syklet fra Tuxford til nær York. Torsdag den 8 juli Stærk nordenvind. Syklet til Skelton og New Earswick to gange i dag. Fredag den 9 juli Tør blæst fra vest, regn kl 5. Var paa høarbejde hos Mr. Sørensen i New Earswick. Lørdag den 10 juli Blæst fra nordvest og fugtig vejr. Vi foretog os ikke meget. Søndag den 11 juli Stærk nordenvind, var til kirke i York Minister. Mandag den 12 juli Godt vejr, vestenvind. Syklede efter Skotland fra York, New Earswick. Tirsdag den 13 juli Godt vejr, sidevind. Syklet fra 9 mil før Dalington til 2 mil før Alwick, ialt 86 mil. Onsdag den 14 juli Godt vejr men stærk sidevind, og tilsidst nordenvind. Syklet fra Alwick til Danston 60 mil med tog, derfra til Edingburg. Torsdag den 15 juli Godt vejr til kl 4, derefter regn og blæst fra sydvest. Besaa Edingburg og syklede til Broxburn. Fredag den 16 juli Stærk vestenvind, ellers tørt vejr. Syklede fra Broxburn gennem Glasgow til Fenwick. Lørdag den 17 juli Godt vejr, men blæst. Luget i turnips og vendt hø paa Sikenhead. Søndag den 18 juli Storm fra vest. Var i Fenwick kirke. Mandag den 19 juli Tør blæst fra vest. Vasket Faar og stakket hø. Tirsdag den 20 juli Regnvejr af vest. Tyndet ud i turnips. Onsdag den 21 juli Blæst fra vest med megen regn om natten. Rejst til show i Stirling. Torsdag den 22 juli Regnbyger og blæst fra vest. Rejst fra Stirling til Lockloman og Glasgow og Fenwick. Fredag den 23 juli Koldt vejr, storm fra vest. Udtyndet roer. Lørdag den 24 juli Kold blæst fra vest, om natten stærk regnvejr. Hugget tidsler og hakket i roerne. Søndag den 25 juli Var i kommunekirken i Fenwick, og besøgte Kristen. Mandag den 26 juli Godt vejr. Luget stenbro i Fenwick. Skal have 11 Sh om ugen, Tirsdag den 27 juli Meget godt vejr. Hakkede tidsler af en græsmark. Begyndte for alvor at slaa græs. Onsdag den 28 juli Meget smuk vejr, regn om aftenen. Stakket Hø og slaaet græs. Torsdag den 29 juli Regn det meste af dagen. Forskelligt arbejde. Fredag den 30 juli Regn først paa dagen, siden godt tør vejr. Hakket tidsler, vendt Hø og sat i kvelds. Lørdag den 31 juli Meget godt vejr. Spredt kvelds og stakket i boks. Søndag den 1 August Regnvejr det meste af dagen (Tordenbyger). Var til kirke i frikirken. Mandag den 2 August Dejlig stille skygget vejr. Vendt Hø og slaaet Rajgræs. Tirsdag den 3 August Regnvejr om eftermiddagen. Stakket 6 stakker Hø om formiddagen, hakket tidsler om eftermiddagen. Onsdag den 4 August Regnvejr. Hakket tidsler. Torsdag den 5 August Dejlig stille skygget vejr. Hakket tidsler. Brev til Moder Fredag den 6 August Dejlig solskindsvejr. Vendt og stakket Hø. Lørdag den 7 August Solskindsvejr, blæst. Kveldet Hø. Søndag den 8 August Varm solskindsvejr. Var paa Newton Farm. Mandag den 9 August Solskindsvejr (smukt). Stakket Hø til kl 9 aften. Tirsdag den 10 August Smuk solskindsvejr. Høstet Rajgræs og stakket Hø. Onsdag den 11 August Godt, men lidt fugtig vejr. Høstet Frøgræs, stakket Hø og plukket æbler. Torsdag den 12 August Godt vejr, blæst til kl 3½, derefter regn. Høstet græs fra kl 8 til kl 3½, bestilte ikke mere. Fredag den 13 August Godt solskindsvejr det meste af dagen. Revet Hø og slaaet Frøgræs. Lørdag den 14 August Fugtig vejr. Arbejdet ved dræn, hugget tidsler, var paa Nederveid efter tyren, og paa Brainscroft efter 9 lam. Søndag den 15 August Smuk vejr. Havde besøg af to Nordmænd, og paa forsøgsstation. Mandag den 16 August Meget godt vejr. Slaaet Frøgræs færdig og kveldet Hø. Tirsdag den 17 August Udmærket vejr. Stakket Hø og Frøgræs. Slagtet et svin i aften kl 9. Onsdag den 18 August Godt stille skygget vejr. Slaaet græs paa skraaningen og kørt Hø hjem. Torsdag den 19 August Regn, tør blæst. Fredag den 20 August Megen regn om natten og morgenen, siden godt vejr. Gjorde kokrypper rene og slaaet græs. Lørdag den 21 August Meget godt vejr. Slaaet det sidste Hø, og optaget kartoffler der var ved at raadne. Var om aftenen i Kilmaurs. Søndag den 22 August Smukt vejr. Var i Glasgow. Var sammen med N.P. Jensen, V.D. Jensen, Hr Hansen, V. Thomsen og min broder. Mandag den 23 August Regn og fugtigt vejr. Sat pigtraad op 4 mand, og optaget kartofler. Tirsdag den 24 August Regn og fugtig vejr Vendt Hø. Onsdag den 25 August Meget godt vejr. Vendt Hø og gjort en Høhus færdig. Jævnet en drængrøft. Torsdag den 26 August Smukt vejr det meste af dagen, regn om aftenen. Vendt Hø og kveldet Hø ved aftenstid. Fredag den 27 August Meget godt vejr. Spredt og stakket Hø ved Dalviedt skel. Lørdag den 28 August Godt vejr med lidt regn og blæst. Revet og stakket Hø om formiddagen paa bakkekanten ved floden, om eftermiddagen fældet og brændt Torn. Søndag den 29 August Regnet meget stærkt om formiddagen. Var til kirke i Fenwick. Mandag den 30 August Godt vejr med blæst fra Nordvest. Syklet fra Fenwick til Annan. Der var gode græsmarker paa vejen. Tirsdag den 31 August Meget smuk vejr. Kørt fra Annan til 2 mil efter Barbon. Fra Annan til Penridt var der gode marker med kløver, havre og enkelte byg. Derefter kom der bjerglandskab og smaa græsmarker. Onsdag den 1 Septemper Godt vejr, blæst bagfra. Syklede fra Barbon til Manchester. Paa denne strækning var der udelukende græsmarker. Torsdag den 2 Septemper Smukt vejr. Syklet fra Manchester kl 7, til Lichfield. Fredag den 3 Septemper Regnvejr noget af dagen, og medvind. Syklede fra Lichfield og til 11 mil før Oxford. Saa mest græsmarker den første tid, siden var der gode kornmarker. Lørdag den 4 Septemper Regnvejr meget af dagen. Syklet til Oxford, saa til ? Landbruget var mest græs. Søndag den 5 Septemper Meget smuk vejr. Syklet til London med god medvind. Jordene dertil saa noget forskellige ud. Mandag den 6 Septemper Meget smukt vejr. Var paa London broen Tower, og Westminister samt saa andre seværdigheder. Tirsdag den 7 Septemper Godt vejr. Saa British Museum, Kongens slot, Liverpool St. Mødtes med Ladefoged, der gav os aftensmad. Onsdag den 8 Septemper Regnvejr fra N.V. Rejst fra London til Ongar. Torsdag den 9 Septemper Meget godt vejr. Rejst fra Ongar til Barnston. Fredag den 10 Septemper Blæst fra Øst. Rejst fra Barnston til Chelmsford, paa sykel fra Chelmsford til Parkeston med tog og med Dampskib til Holland. Lørdag den 11 Septemper Vejret smukt. Ankom til Holland om morgenen kl 5. Syklede til Rotterdam og derfra med tog til Oss. Søndag den 12 Septemper Var til folkefest, saa kirken. Vejret godt. Mandag den 13 Septemper Meget godt vejr. Syklet fra Oss til Arnhem. Saa en almindelig kostald og forskellige kornmarker. Tirsdag den 14 Septemper Smukt vejr men modvind. Syklet fra Arnhem til Benthem. Onsdag den 15 Septemper Om natten med tog fra Benthem gennem Osnabruck, Bremen til Hamborg, ankom kl 7. Var i Dyrehaven fra 10 - 2. Tog med tog fra Hamborg efter Vamdrup. Fik logi paa afholdshotelet. Torsdag den 16 Septemper Rejst med tog til Kolding og fik det halve af vores tøj paa Toldkontoret. Hilste paa Helen og Morbroder Pedersen?. Tog med tog og dagvogn hjem. ankomst 7½. Slut
|