En cykeltur i Tyskland 1936

Min fætter, Holger Boesen - 19 år fra Stenbrogård i Knudsbøl ved Jordrup, og min brodér Pauli Straarup - 17 år, og jeg selv - 13 år, var på cykeltur i Tyskland i juli måned 1936.

Holger og Pauli var vist lidt sure over at de skulle have mig med, men det var noget de respektive forældre bestemte, og jeg ville jo gerne, så sådan blev det. Der blev ellers snakket om mellem forældrene om det nu var klogt med sådan en tur, der skete jo så meget i Tyskland.

Men enden blev at vi en dag fik stablet cyklerne bag på min fars "Ford A" og Holger fik sin bag på sin fars "Oakland" og de kørte os så til den Tyske grænse, hvor vi skulle starte turen.

Min Far og hans Ford A.

Det var vist noget med at turister kunne få billigt Mark men jeg kan ikke huske nærmere. Og så gik turen ellers i gang, Holger havde en ramponeret jordmodertaske bundet bag på cyklen, om den var bundet fast med tøjsnor eller læderrem kan jeg ikke huske, men den dinglede i hvert fald godt fra side til side når han hjulede derudaf.
Paulis oppakning kan jeg ikke rigtig huske, men min egen var to cykeltasker der hang over bagagebæren. Jeg havde fået en ny cykel til min 10 års fødselsdag, så det var nok den jeg kørte på.

Den første dag gik fint til Kiel hvor vi kom til at overnatte i en gymnastiksal, der i forvejen var fyldt op med Hitler jugend, der havde nok været optaget på vandrehjemmene. Vi var medlemmer af D.V.L - Dansk Vandre Lav, og noget tilsvarende havde de jo i Tyskland - "Deutche Jugend Herberge"

Her i denne gymnastiksal fik vi en madras og et tæppe, og kl 9-10 om aftenen blev lyset slukket, og der blev kommanderet "Ruhe". Vi 3 blev dog ved at småsnakke trods stilheden. Så kom det lidt kraftigere "RUHE". Men vi "Dumme Dænen" mente jo nu nok vi kunne snakke lidt lavmælt sammen, men så kom det med kraftig røst "RUHE" og så fandt vi ud af vi nok hellere måtte holde mund, hvis ikke vi ville smides ud!

Morgen maden var som på hele turen tykt rugbrød med marmelade, måske også grød og kakao, men jeg kan ikke huske det.

Så gik turen ellers sydpå, når vi cyklede foregik det på den måde at forrest cyklede Holger, nogle hundrede meter efter kom så Pauli, og jeg selv kørte yderlige et par hundrede meter bagefter Pauli. Holger var nok inde på at vi skulle dertil og dertil hver dag. Det kneb jo for mig at følge med, men på den sidste halvdel af turen kunne jeg godt følge med, da var jeg kommet i træning!

Holger havde snakket om han ville anskaffe sig en revolver når han kom til Tyskland, men det blev nu aldrig til noget, hvordan skulle han også få fat i sådan een?

Vi kom til Braunsweich og Kassel, en episode i en større by: Holger og jeg stod på et torv og diskuterede vejen tilbage til vandrehjemmet. Det foregik på den måde at vi "pegede" ned ad den gade eller den gade ved at pege med strakt højrearm og udstrakte fingre, indtil pludselig 2 uniformerede med store kasketter stod og overfusede os. Vi lod jo som om vi ikke forstod, men viste udmærket godt at vi ikke måtte gøre nar af den Tyske Hitler hilsen, men vi slap da for videre tiltale.

Og flyvemaskinerne! Vi talte om at vi så flere flyvemaskiner end vi så krager. Det var jo mest Junchers transportmaskiner, men også Messerschmidt jagere, naturligvis propelmaskiner, det var jo før "jetalderen"

På vores vej ned gennem Tyskland kom vi også til Hardzen, hvor vi cyklede op på toppen af Brocken ( Bloksbjerg på Dansk )
Nogle cyklister, lokale formentlig havde et bundt grene eller en topende fra et træ bundet efter cyklen for nedadgående! Det var for at spare på bremserne.

Vi cyklede 100-150 km om dagen. Fra Hanover kørte vi over Kassel til Frankfurt som vi dog kørte nord om da vi ikke ville ind i den store by. Vi nåede til Bingen og Rinen som vi krydsede nede ved Frankfurt inden vi drejede mod nord igen, op langs Rinen hvor vores forældre havde fortalt os at vi endelig skulle se de gamle ridderborge der lå langs floden. Vi var da også oppe at se et par af dem, men det var mest ruiner.

Da vi nåede Køln hvorfra jeg kun husker den imponerende domkirke, krydsede vi Rinen igen og cyklede stik nord.

På vores tur kom vi tit imod en kolonne Hitlerjugend drenge i alderen 14-18 år. Så skete det jo at vi strakte højre arm op til Hitlerhilsen, og de hilste jo omgående på samme måde. Men når vi så lod hånden fortsætte over hovedet for at klø os i nakken, vakte det vrede længere nede i kolonnen, der jo så hvad der skete, så det holdt vi op med. Det var jo næsten synd at fornærme de unge mennesker, det var jo cykelkolonner.

Ved Osnabruck fik vi skældud da vi ved en fejltagelse kom ind på et pige herberg, Pauli ville lige hente noget brød hos en bager ved siden af herberget. og bestyreren bortviste os omgående, og sagde "gleich" hvilket jo betyder "straks" eller "med det samme" Det ord kendte vi dog ikke og kikkede i vores tysk ordbog, hvilket fik bestyreren til at sige at når man ikke forstår et lands sprog skulle man hellere være blevet hjemme!
Men ellers var betjeningen overalt på Gasthof og Bierstuberne meget venligt!

Lidt længere nordpå gik det galt, vi var uforvarende kommet ind på en "Autobahn" Ja det er skam rigtig, der var motorveje i Tyskland i 1936! Men vi blev stoppet af et par færdselsbetjente, her måtte vi skam ikke cykle, (jeg mindes ikke jeg så et eneste motorkøretøj) Nej vi blev vist tilbage og så skulle vi tage den første afkørsel, men hvor var Holger? Han havde jo fået en af sine sædvanlige anfald og var 1-2 km foran os, da det skete.

Det blev opklaret et døgn senere, da Pauli og jeg sad ved middagstid ved en cafe, og en storsmilende Holger kom ind af døren, han havde set vores cykler udenfor! Han var blevet stoppet på Autobahnen længere fremme, men anede jo ikke hvor vi var. Nu var vi lykkeligt genforenet, Pauli og jeg var ellers ved at tro vi først ville ses igen i Danmark.

Jeg husker også en nat vi ville skyde genvej, men pludselig befandt os på en markvej der efterhånden blev til dybe hjulspor, det var vist på Luneburger Heide. Langt mod nord kunne vi se et lysskær på himlen der måtte stamme fra storbyen Hamborg. En enlig nattevandrer viste os tilbage til landevejen.

Ved Hamborg overnattede vi igen på vandrehjemmet vi havde boet på undervejs sydpå.

Men 1 august nærmede sig - og dermed andejagten i Danmark, og det blev besluttet vi nu vilde køre resten af turen i et stræk. Og vi kørte 1 dag og 1 nat og 1 dag uafbrudt, og det næste jeg husker var at vi sad på en cafe i Foldingbro og fik en sodavand. Det var cafeen lige ved siden af kongeåen, som endnu ligger der som kro.

Vi nåede hjem til andejagten første august! Turen havde taget 17-18 dage og vi havde cyklet 18-1900 km.

1 august åbnede også Olympiaden i Berlin!