 Sverige |
 Finland |
 Rusland |
 Rusland |
Sverige |
Finland |
Rusland |
Rusland |
|
Fredag 26-6 94 km Startede lige efter arbejde ca. kl. 16 mod Frederikshavn. Havde godt vejr og medvind. Overnattede på en fodboldbane i Svenstrup lidt før Ålborg.  Svenstrup Lørdag 27-6 198 km Trods Voldborgs forsikring om tørvejr, regnede det nu alligevel om morgenen og omtrent resten af dagen.Kom med færgen fra Frederikshavn kl. 10 og var i Gøteborg kl. 12. Der havde jeg problemer med at finde den rigtige vej ud af byen. Jeg ville følge Sveriges leden, men da der ikke stod på skiltene hvor de førte hen, tog jeg selvfølgelig den forkerte vej mod Malmø. Det gav lige 18 km ekstra. Dernæst havnede jeg en motorvej, som jeg dog hurtig kom af igen. Sled hul i den ene balle, det var nok en kombination af regnvejr og nye bukser. Overnattede i skoven ca. 15 km nord for Vänersborg. Søndag 28-6 214 km Regn igen næsten hele dagen. Døjede noget med mit sår som bevirkede at jeg måtte sidde skævt på cyklen. En del modvind men behagelig temperatur. Kunne ikke finde et sted at overnatte, så jeg tog på campingplads i Fillipstad. Også for at få et bad, som mit sår sikkert havde godt af. Det kostede 80 svenske kr.. Senere kom damen dog og gav mig 25 kr. tilbage, fordi hun fik dårlig samvittighed da hun så at mit telt var så lille. Jeg har næsten kun spist franskbrød med syltetøj, så i morgen køber jeg nok lidt honning.  Mandag 29-6 216 km Har regnet hele natten, men da jeg stod op holdt det op, og der var tørvejr som holdt resten af dagen. Er begyndt at få ondt i det ene ben på grund af en akavet siddestilling. Det er også begyndt at gnave andre steder så jeg bruger flittigt pattesalve nu. Der er mange bakker her i området og en flot natur.Mange steder må jeg ikke cykle. Især omkring byerne er det meget brugt at lave hovedvejen om til en motortrafik vej. Det giver også nogle ekstra km. Overnattede ved en sø ved Enviken, hvor der var en offentlig strand men ingen mennesker p.g.a. vejret. Tirsdag 30-6 198 km Havde meget ondt i ende og ben, men det blev bedre op af dagen. Tørvejr med lidt sol. Fik saftevand og kage i Søderhamm ved en socialdemokratisk valgbod, hvor jeg spurte om vej. Manden manglede tydeligvis nogen at snakke med. Havde bestemt mig for at tage en fridag i Hudikswall, så mine sår kunne komme sig lidt, men jeg brød mig ikke om campingpladsen, så jeg kørte igen. Overnattede i skoven 6-7 km nord for Hudikswall. 
Onsdag 1-7 204 km En god dag med høj sol. Sundswall var dog rigtig træls at komme igennem, da der var motorvej mm. Kørte over en ny bro, der lignede Lillebælts broen til forveksling, også næsten lige så stor. Den lå midt i skoven, i et flot område med små bjerge og blå søer. Overnattede på en campingplads ved foden af en stejl klippe. Ville betale med mit visakort men det virkede ikke. Havde heldigvis også lidt rede penge. Jeg må i banken i morgen og se om kortet virker der. Torsdag 2-7 243 km Det går meget bedre med skroget nu, så det er ikke så surt mere. Lidt torden og regn men ellers en god dag. Fik hævet nogle penge i Umeå. Kortet fejlede ikke noget. Landskabet er blevet fladere igen, og træerne er ikke så store mere. Nu er der kun ca. 290 km til Happaranda. Sov i skoven. Fredag 3-7 233 km En hård dag med modvind og ømme knæer. Mødte en svensk cyklist som også drømte om at tage på langfart. Håkon Åkerson.Han studerede økonomi på universitet. Fulgtes ad ca. 15 km. Udvekslede E-mailadresser. Overnattede på en rasteplads. Lørdag 4-7 219 km Kørte ind i Happaranda kl. 9.15 i silende regn efter 1677 km. Kørte ind i Finland ca. kl. 10. Det er et utrolig fladt område de første 100 km, med fugtige marker/skov. Det regnede resten af dagen, og stoppede ikke før jeg slog teltet op på en campingplads i Oulu i Finland, hvor jeg kunne både vaske og tørre mit tøj. Næsten alt var vådt.  Søndag 5-7 174 km Sov længe. Havde svært ved at komme i gang. Regn et par timer og så ellers flot vejr. Nu er der heldigvis ikke så fladt mere. Det er både kønnere og sjovere at cykle, når det veksler lidt i landskabet. Uhyggelig mange myg her i skoven. Der slap mindst 20 med ind i teltet. Det bliver vist ikke sjovt i morgen tidligt. Der er ikke det store udvalg af fødevarer på tankstationerne her i Finland. Mandag 6-7 112km + 20 km med tog Så gik cyklen i stykker her på turens hidtil bedste dag hvad angår vejret. 42 Km før Kuopion gik fælgen i stykker. Jeg kunne stadig køre, men fælgen slæbte på bremsen hele tiden og det blev værre. I byen Sillinjarvi fik jeg fat i en cykelsmed, men han havde ikke stumperne. Han fik mig på toget til kuopion, hvor der er flere cykelhandlere. Jeg måtte dog ind tre steder, før der var en, der kunne skaffe en ny fælge til dagen efter. Så nu holder jeg fri på en campingplads til i morgen eftermiddag, hvor jeg forhåbentligt er kørende igen. Tirsdag 7-7 136 km Cyklen var færdig kl. 13. Nu vil jeg bare håbe den holder. Kørte straks af sted mod Lappenranda. Overnattede i Juva på campingplads. Det kostede kun 20 finmark. Skal helst nå Lappenranda inden turistkontoret lukker i morgen. Onsdag 8-7 159km Nåede Lappenranda i god tid. Både i bøger og på Internet er strækningen Finland – Sankt Petersborg betegnet som "farlig", da der skulle være en del røverier på strækningen. Derfor ville jeg lige checke på turistkontoret, om det var forsvarlig at cykle strækningen. De havde ikke hørt om nogen røverier, men frarådede mig alligevel at køre strækningen, da vejene skulle være meget dårlige. Det var de nu slet ikke, tværtimod. De kendte heller ikke til nogen campingplads ved Sankt Petersborg, og indrømmede, at deres kendskab til Rusland var temmelig begrænset.( Lidt dårligt af et grænseturistkontor). Således beroliget fandt jeg en campingplads for natten. 
Torsdag 9-7 192km Kørte til grænsen tidligt morgen, da jeg gerne skulle nå Sankt Petersborg inden aften. Måske ville der gå noget tid i paskontrollen. Kørte forbi en vagt. Han sad på en bænk og snakkede med 2 damer. Jeg var ikke helt sikker på, om det nu også var den finske vagt, da jeg havde kørt en halv km uden at støde på andre vagter. Jeg troede et øjeblik at jeg havde passeret den russiske grænse, og blev lidt forskrækket da der pludselig kom en bil susende bagfra og bremsede op foran mig. En vagt sprang ud og råbte " Paskontrol" og gav mig besked på at cykle tilbage til grænsehuset. Han var heldigvis finne, og efter at jeg havde vist passet til hans overordnede, fik jeg lov at køre igen. Efter ca. 800 m kom den russiske grænsevagt. Der var et par meget unge vagter og de var meget interesseret i min cykel og hvor jeg skulle hen men ville i øvrigt kun se mit pas. Jeg kørte videre og undrede mig lidt over hvor nemt det var at komme ind i Rusland. Vejen fulgte en flod, hvor der sejlede temmelig store skibe. Der var sluser 3 steder. Efter ca. 15-20 km kom den rigtige vagt, med masser af rusten pigtråd. Der blev først mit pas og visa checket. Der blev foretaget et par telefonopkald. Så skulle jeg hen i et skur og deklarere. De havde deres besvær med at finde den rigtige formular til at deklarere cykler, men til sidst fik jeg da et stykke papir, hvor jeg skulle skrive hvor mange penge jeg havde med samt værdi af cykel mm. Imens stod min cykel udenfor og flere af vagterne var henne for at studere den. Det tog nok en halv time. Dernæst skulle jeg til en ny paskontrol. Så fik jeg lov at fortsætte. Kørte ind i Yborg Det er en sjov by, næsten som i Afrika med støvede lastbiler der skrumler af sted på renommeet. Et sted var Lenin bøjet i neon, ca. 5 m høj ,og gadekrydsene var store og uden afmærkning overhovedet. Vejen fra Yborg til Sankt Petersborg gik næsten udelukkende gennem skov. Nogle steder var vejen meget bred. Det var sikkert for at den kunne bruges som landingsplads for fly i krigstilfælde. Langs vejen holdt der biler for hver ca. 3-500m og der gik folk og samlede svampe. Det må have været sæson for svampe der. Andre steder sad folk med deres kurve fulde af svampe og solgte dem ved vejkanten. De må da tjene godt på svampene, når det kan betale sig at køre så langt i bil, for at plukke dem. En mand ville havde mig til at stoppe, men jeg fortsatte forbi ham, da jeg alligevel ikke havde plads til blaffere på cyklen. Mange kors langs vejen fortalte om trafikdræbte, tit omkranset af vragdele fra bilen. Kom vist lidt skævt ind i byen. Fandt ikke den rigtige campingplads, men der var heldigvis et motel, hvor man også kunne campere. Damen i receptionen sagde på skole engelsk: " Yes…….this is possible", da jeg spurte om det var muligt at campere der. Det var i øvrigt den eneste nogenlunde engelsktalende person, jeg traf i Rusland. Der var kun 500m til en jernbanestation, så det var nemt at komme til byen. Fredag 10-7 0 km Gik op til jernbanen. På vejen passerede jeg nogle meget maleriske scener. Det lignede noget fra fattige farmere i USA i 20erne, med folk siddende på verandaen i store mølædte lænestole. Alle husene var i træ og meget forsømte. Affaldsdynger lå hist og her. Der gik netop et tog, som jeg ikke nåede, så jeg måtte vente en time før det næste kom. Stationen var bare en stor rampe uden informationer af nogen slags, men de lokale vidste selvfølgelig hvornår togene gik. Toget var ikke så gammelt, men dog med træsæder, der var behagelige at sidde på .  Straks toget startede, kom en dame ind i toget og begyndte at reklamere for nogle tidsskrifter/aviser som hun læste overskrifter op fra. Senere kom en mand og messede sin salgstale for nogle bøger. Der er 5 banegårde i Sankt Petersborg. Jeg kom naturligt nok til Den finske Banegård. Der var mange mennesker. Soldater med deres lidt komiske store hatte, rige og fattige. Nogle meget fattige. Jeg så en mand samle brugte øldåser op af skraldespanden , mase dem flade og putte dem i en pose, men jeg mødte ingen der tiggede. Der var mange små boder med lidt af hvert, både i og udenfor banegården. Gik ud i byen. Det havde været min plan at se vinterpaladset, men det opgav jeg at finde, da jeg ikke kunne læse deres bogstaver og ingen tilsyneladende talte engelsk. Byen er temmelig stor og har ca. 5 millioner indbyggere. For ikke at fare vild fulgte jeg Nerva floden, som byen er bygget op omkring. Så mange flotte bygninger og broer. Der var mange af de unge, der havde amerikanske T shirts på. Måske derfor, var der ingen der syntes jeg lignede en turist. Købte en is ved en gadehandler, men der har de meget at lære. Inden jeg tog tilbage til campingpladsen, provianterede jeg i de små gadebutikker. Det var ikke muligt at finde en, der kunne snakke engelsk, så jeg kunne komme med det rigtige tog tilbage, så jeg tog chancen og steg på et tog, der holdt samme sted, som jeg var blevet sat af. Jeg blev efterhånden klar over, at det ikke var rigtigt da vi kom ud på landet hvor jeg ikke havde været før, så jeg steg af igen og måtte vente 1 ½ time før der gik et tog tilbage. Perronen lå alene ude på landet, men der må have været en by i nærheden da der var mange mennesker som skulle med Det var en farverig flok af bønder og byfolk. Da der endelig kom et tog, var der dårligt plads. Vi blev maset hårdt sammen før dørene, efter flere forsøg, endelig kunne lukkes. Jeg stod meget dårligt, da der lå en hund på gulvet, men det var umuligt at vælte da vi var så mange . Efter et par stationer var der heldigvis mange som skulle af. Tilbage i Sankt Petersborg forsøgte jeg at få at vide hvilket tog jeg skulle med, men det lykkedes ikke, da jeg jo ikke taler russisk. Så besluttede jeg mig for at tage en taxi, da jeg ikke vidste hvad vej jeg skulle gå. Han forlangte 50 $, men vi blev enige om 30$. Da vi kom tilbage til campingpladsen, kunne han selvfølgelig ikke give tilbage på 2 20$ sedler, men fandt dog alligevel 7$ til sidst. En frygtelig larm her på campingpladsen. 5 meter fra mit telt er der tennisbaner, som bliver flittigt brugt om aftenen. Svømmepøl og bar er der også. Jeg var for øvrigt den eneste campist på pladsen. Er spændt på hvordan jeg kommer igennem byen i morgen da der ikke er mange vejskilte Lørdag 11-7 223 km Det gik rimelig nemt at komme gennem Sankt Petersborg. Jeg fandt nogle få og små skilte hvor der stod Tallin. Det havde regnet om natten, så der var mange vandpytter på de hullede veje. Jeg kørte uden om pytterne, da der kunne være store huller under vandet. Alligevel ødelagde jeg baghjulet da jeg kørte igennem en minipyt på størrelse med et stykke a4 papir, der må have været et meget dybt hul. Det slog en bule op i fælgen så 3 eger gik løse. Jeg kunne fint køre, da den ikke kørte skævt. Det gav bare et bump hver gang hjulet havde kørt en omgang . Jeg var ikke meget for at lede efter en cykelhandler i Sankt Petersborg, da det ville være næsten umulig p.g.a. sprog- og læse problemer. Jeg tog derfor chancen og satsede på at nå Estland, hvor der i det mindste var normale bogstaver . Efter 64 km nåede jeg til byskiltet, (Skt Petersborg) Der havde nu været lidt landligt de sidste 10 km, med en del bønder, som solgte græskar mm langs vejen. Vejen blev bedre og jeg skød en god fart, da jeg også havde medvind. Der var flere checkpoints på vejen, men de var kun interesseret i lastbiler. Blev råbt an af en anden cyklist, da jeg kørte igennem en lille flække. Det var Johan fra Belgien. Han havde taget flyet til Sankt Petersborg og ville så cykle tilbage til Belgien. Vi fulgtes ad resten af dagen. Det var rart at have en til at holde vagt, når man skulle handle, og det blev også muligt at bade, hvilket vi gjorde på skift i en flod, hvor der var andre badende. Det var en meget varm dag, men da vi nåede grænsen til Estland, kom der kulsorte skyer bagfra. Vi nåede lige akkurat ind i grænsebygningen da uvejret begyndte med blæst og skybrud. Vi skulle afmontere vores bagage, så det kunne komme igennem et røntgenapparat, men jeg slap med det sidste da strømmen gik og computeren derfor ikke virkede. Det tog ca. en halv time og da vi kom ud var uvejret netop passeret. Det kan man da kalde held. Johan ville finde et sted for natten, mens jeg fortsatte ca. 30km længere. Rart igen at være alene. Havde for øvrigt turens første punktering lige uden for Narva. Overnattede i skoven. Søndag 12-7 241 km Jeg havde endnu en punktering efter ca. 50 km. Langs den store Cudskoje sø sad der en del børn og gamle og solgte fisk ved vejkanten. Baghjulet blev dårligere. Jeg havde håbet at nå til Riga i Letland, da det er en stor by, men det gik ikke. Jeg prøvede at komme med et tog fra en mindre by, men jeg havde kun dollars og det var åbenbart ikke godt nok. Det var i øvrigt tit noget af en oplevelse for de lokale at prøve at forstå mig, når jeg spurte om noget. Især hvis det var kvinder, kunne de sidde og fnise forlegent som små børn. Der var ikke andet for end at fortsætte, selv om det gik langsomt. Blev overhalet af en bil der kørte helt vildt, den havde en politibil med hylende sirener efter sig. Ca. 1 time senere kom der en lastbil kørende imod mig med en politibil på ladet, så mon ikke den første bil slap væk. Jeg nåede med nød og næppe til grænsen mellem Estland og Letland. De sidste 60 km gik i sneglefart men hjulet holdt heldigvis lige akkurat. Megen regn om eftermiddagen . Jeg overnattede på den Estiske side, ved en by der hed Valga, i noget park lignende noget. Det var en lidt større by, så måske havde de en cykelreparatør. Mit indtryk af Estland var mange gøende lænkehunde ved gårdene og sure folk. Jeg følte tit at jeg kom til ulejlighed når jeg handlede i butikkerne, det sidste gjaldt i øvrigt også Letland, Lithaun og Kaliningrad. Mandag 13-7 61 km med tog Byen hedder Valga på den ene side af grænsen og Valka på den anden. Jeg brugte et par timer på at lede efter en reparatør, men uden held, så jeg krydsede grænsen for at lede i Valka. Det hjalp heller ikke, så jeg krydsede grænsen igen, da der var en turistkontor, der nu havde åbent i Valga. De kendte heller ikke til nogen reparatør, men gav mig togtiderne fra den lettiske side, så jeg kunne komme til Riga. Altså krydsede jeg grænsen igen, nu så grænse vagterne lidt mærkelig på mig. Toget gik kl. 10.54 og det kunne jeg lige nå hvis jeg skyndte mig. Jeg skulle først i banken i Letland for at få nogle lettiske penge til toget, men der var kø, så jeg nåede ikke toget. Men der gik en igen kl. 14.15 stod der, så jeg ventede på banegården der lå 3-4 km uden for byen. 
Ved 13-tiden kom en ældre kone og fortalte mig en hel masse som jeg ikke forstod et pluk af, men jeg blev klar over, at hun undrede sig over, hvad jeg lavede der. Så pegede jeg på køreplanen hvor der stod 14.15, men hun rystede på hovedet og pegede på nogle små røde bogstaver foran som sikkert betød, at det ikke gik den dag, og dernæst på kl. 19.15. Så kørte jeg ind til byen igen og købte noget mad og så tilbage til stationen, hvor jeg begyndte at tørre kort og tøj, da alt var vådt fordi det øsede ned. Damen kom sommetider ind og så lidt stram ud, men sagde ikke noget. Kl. ca. 18 begyndte der at komme andre rejsende og kl. 18.30 kom damen ind igen og fortalte forsamlingen, at toget ikke ville køre længere end til Cecis, da skinnerne var blevet undermineret længere fremme af den kraftige regn og at toget ville være forsinket. Cecis lå ca. 60 km væk. Alt dette forstod jeg selvfølgelig ingenting af, men jeg fornemmede at noget var galt, så jeg spurte nogen på engelsk, men det stod sløjt til med deres Engelsk kundskaber. Men så svarede en dame dog på mit spørgsmål. Hun hed Velda og hjalp mig meget - også med at få cyklen ombord i toget, da det kom kl. 21.15. De 60 km med tog var billige, ca. 8,5 kroner med cykel. Velda og jeg snakkede en del sammen om de forskellige landes særheder. Jeg lovede at skrive til hende på Engelsk da hun gerne ville blive bedre til det. Det var næsten mørkt da vi kom til Cecis så jeg tog på hotel, Jeg havde ikke været i bad siden torsdag, så det var dejligt. Tirsdag 14-7 114 km + ca. 100 med taxi Dagen startede dårligt, da jeg heller ikke kunne komme med bus. De havde ingen bagagebærer og der var ikke plads til cyklen i bagagerummene under bussen. Inde i bussen måtte jeg heller ikke have cyklen, så nu kunne jeg hverken komme med tog eller bus til Riga . Jeg havde været rundt i byen og fundet 2 steder hvor man kunne købe cykler, men ikke få dem repareret. Det endte med at jeg tog en taxi til Riga, det var slet ikke så dyrt, ca. 200 kr. for 100 km. Det var en meget flink chauffør der snakkede hele tiden. Jeg forstod ca. hvert 20 ord, men alligevel var det muligt at forstå hinanden lidt. Pludselig ringede han op på biltelefonen og gav så mig røret. Han havde ringet til en engelsktalende dame, som spurgte hvor jeg ville hen i Riga. Så forklarede hun chaufføren det bagefter. Da vi kom til Riga, holdt han ved en taxi venteplads og spurte om vej til en cykelreparatør. Efter lidt kørsel kom vi til en boligblok, hvor der var et lille gult skilt, der stod Remonts på. Det betød åbenbart reparatør. Der var vagt ved indgangen. Værkstedet lå i et lille kælderrum, der var fyldt godt op med cykeldele. Reparatøren mente godt han kunne fixe hjulet, så han tog arbejdstøj på. Han var meget dygtig til det. Imens ville jeg lige stramme et par kabler på cyklen, men det fik jeg ikke lov til. Han gjorde det straks for mig. Vi snakkede meget sammen, trods det, at han ikke kunne meget engelsk eller tysk. Han stammede fra Ukraine og havde en søn der boede i New Zealand. Han var meget interesseret i min cykeltur, da han gjorde meget i cykler og lavede specielle cykler, såsom liggecykler og handicapcykler m.m. Han kaldte sig "construkter" og "ingenier" og da han var færdig med min cykel tog han mig med op på sin tegnestue, der lå på 2 sal. Det var virkelig interessant. Han havde en del cykler stående og mange billeder af cykler, som han havde lavet. Da vi kom i kælderen igen, ville han give te med noget mærkeligt kage til. Teen blev lavet uden filter og med en lille dypkoger i et krus. Senere kom han en masse marmelade i og så var den klar. Det smagte faktisk godt.  Han forlangte ca. 20 kr inklusive materialer for reparationen. Da jeg så gjorde mine til at gå, ville han vise mig sit magasin - troede jeg. Han blev ved med at sige magasin, så jeg fulgte efter ham på cykel ud i byen. Det viste sig, at magasin var en fødevarebutik og han ville have jeg skulle handle der og så ville han passe på min cykel imens. Da jeg kom ud igen, var der en tigger han prøvede at slippe af med. Jeg gav hende lidt penge for at slippe af med hende, men hun blev ved, så vi måtte cykle fra hende. Han viste mig så vejen ud af byen. Kl. var ca. 16. Jeg var glad for at cykle igen, så jeg fortsatte helt til Litauen, hvor jeg sov bag en tankstation. Onsdag 15-7 180 km Megen modvind. Så en død hund og straks efter dens to levende søskende, der fik sat min fart gevaldig op, da de med dødsforagt kom susende over vejen og efter mig.(De er sikkert døde nu). Meget flot og velpasset landbrug i den nordlige del af Litauen. Noget mere fattig i den sydlige del. Mange heste på markerne stadigvæk, og som transport på vejene. En hel del storke også. Kørte over en grænsebro til Kalliningrad, Særdeles ramponeret by (Sovesk). Jeg var lidt utryg ved at sove i det fri, så jeg fandt et hotel, hvor jeg fik et værelse på 5. etage og cyklen kom i kælderen. Damen i receptionen regnede prisen ud i D-mark, men da jeg ville betale i D-mark var det ikke godt nok. Pludselig tog hun pengene og forsvandt ud på gaden. Lidt efter kom hun ind med en valutahandler, så jeg kunne veksle til rubler. Hotellet var også meget skummelt, så jeg sov ikke så tungt. Fik vasket noget tøj i håndvasken, og mig selv under bruseren. Det var i øvrigt mit sidste bad på turen. Torsdag 16-7 225km Måtte afvise en tigger før jeg forlod hotellet Ifølge kortet skulle der være en 4-sporet vej til Kalliningrad de sidste 100 km. Det var der også noget af vejen, men mest en 2 sporet dårlig vej. Dejlig vejr med sol det meste af tiden. Så for første gang (og sidste) Østersøen på afstand fra en bakke. Måtte vendte lidt ved den russiske grænse. De skulle som sædvanligt ringe rundt og tjekke. Jeg tror den polske vagt var lidt beruset. Han spurte mig hvordan jeg ville have passtemplet til at vende. Overnattede på camping i Elblag. Fredag 17-7 254 km Lang dag med hård trafik, elendige veje med dybe sporriller, en del bær - og svampesælgere (kantareller) langs vejene. Overnattede på en mark.  Lørdag 18-7 236 km Igen lang dag. Jeg havde glædet mig til de tyske veje, men blev noget skuffet, da det var meget brugt med brosten i byerne. Det holdt heldigvis næsten op efter 10-12 byer. Fik lov at slå telt op ved et hus. Manden var meget mistænksom, og til sidst spurte han, om jeg var agent, men det var jeg jo ikke. Det må være en rest fra da det var Østtyskland Søndag 19-7 240 km Strid modvind, men nu skal jeg altså bare hjemad. 12 timer og 22 minutter har cyklen kørt, turens længste. Fik lov at slå telt op ca. 10 km forbi Lübeck. Mandag 20-7 231 km Lidt svært med de tyske skilte. Jeg havnede på en motorvej, hvilket bevirkede, at jeg blev helt fortroligt med de tyske bilers tudehorn. Forlod motorvejen ved at kravle over autoværnet, da jeg ikke ville risikere en bøde. Rart igen at kunne høre dansk radio. Overnattede på en rasteplads ved Vonsild. Tirsdag 21-7 114 km Kl. ca. 11.30 efter ialt 4830 km blev ringen sluttet.  Har du lyst til at se alle billederne fra turen? Så klik HER. |