Lidt om turen
Turen var et forsøg på at forbedre rekorden på ruten Nordkapp-Gibraltar, og dermed også slå Fritz Hansens tid fra 1999 som var på 20 døgn 3 timer og 12 minutter, og samtidig også slå hans rekord på 289 km pr døgn.
Hvorfor alene? Det giver en vis tilfredsstillelse, man har uden hjælp gennemført turen, ikke lagt i læ eller fået anden form for hjælp, men selv kørt hver eneste meter. Man kommer også som enlig cyklist lettere i kontakt med andre end en gruppe af cyklister gør det, og er ikke så udsat for chikane fra den øvrige trafik. Cykler man i en gruppe kan man hjælpes ad og dele oplevelserne med hinanden, men man er også nød til at indrette sig efter gruppens rutevalg, dagsetaper osv. Cykler man alene er man helt fri til at lade sin egen krop og vilje bestemme. Træning Formen skal selvfølgelig være i orden for at et sådan projekt skal lykkedes. Jeg cykler året rundt uanset vejret, undtagen når der ligger så meget sne at cykling er umulig. Fra april til afgang har jeg trænet målbevidst, og opsøgt alle de bakker der bare er lidt udfordring i, og angrebet dem gang på gang. Jeg har vel i snit cyklet 80-100 km om dagen, mere er ikke nødvendig når bare de køres hårdt. For at vænne bagdelen til at side på sadlen i længere tid har jeg også haft enkelte træningsture over 200 km. Ruten Jeg har brugt meget tid med at studere kort for at finde den hurtigste og nemmeste vej, da mit mål var at slå både den daglige km rekord og tidsrekorden på ruten. Jeg har undersøgt om den korteste vej nu også var den nemmeste og hurtigste, eller om det bedre kunne betale sig at køre lidt længere på en anden vej og så undgå for mange bakker. Cykel Min racercykel, en GT ZR 2000, er delvis sponsoreret af Scanbike i Silkeborg og den samme som jeg brugte på Canada turen i 1999. Telt En Thule Mini pack telt, indkøbt i A-Z i Viborg for 169 kr. Et ganske udmærket og let telt ( 1,8 kg ) en model som jeg har brugt på alle mine ture. Jeg har købt et nyt til hver tur da de er så billige og for ikke at risikere de gik i stykker undervejs. Jeg medbringer også en oversejl til teltet da det ikke er 100% vandtæt. Cykeltasker Bagtaske:En Bikers Collection taske til 119 kr. igen fra A-Z i Viborg. Jeg køber en ny til hver tur, men den kunne sagtens holde længere. Styrtaske: Outwell Biker 103 til 69 kr. Kommunikation Til at sende Email til familien og avis har jeg anskaffet noget EDB udstyr der kan sende og modtage fra teltet, uanset hvor jeg befinder mig. Det er en stor lettelse ikke at skulle lede efter steder at sende fra under turen. Et stk. Ericsson T28 mobiltelefon, vægt med stor batteri 113 gr. Et stk. Ericsson MC218 computer, vægt med batteri 356 gr. |