England-Wales på cykel

Dag 1.     140 km

Fra Faarvang til Englandsfærgen i Esbjerg.
Regn og træls modvind. Skibet sejlede først 18,30 p.g.a. maskinskade. Mens jeg ventede på afgang på færgen kom en turcyklist susende og skyndte sig ind på billetkontoret, for lidt efter at gå slukøret derfra. Det må godt nok være træls at skulle vente 2 dage til næste færge går. Jeg mødte to engelske piger der havde været i Danmark og Norge, og nu var de på vej hjem til Sydengland. De ville tage toget fra Parkeston, da deres ferie var slut. Jeg var heldig med at få et firesengsværelse helt for mig selv, så jeg fik en god nats søvn.

Dag 2     98 km

Havde en god og rolig sejltur, og færgen ankom planmæsigt til Parkeston kl 13. Startede ca. 13.30 mod Cambridge i varmt og tørt vejr. Jeg har hele dagen kørt på små hyggelige veje i et moderat kuperet landskab. Englænderne er meget hjælpsomme, når man spørger om vej. Ja næsten for hjælpsomme. De forklarer vejen til mindste detalje, flere byer frem, i stedet for at nøjes med vejen til det næste sted hvor der bliver skiltet. Jeg fik lov at slå teltet op ved nogle landbrugsbygninger, der vist nok hørte til et gods. Det var i hvert fald nogle temmelig store redskaber der blev brugt. Det går helt godt med at køre i venstre side af vejen. Første gang jeg skulle igennem en dobbelt rundkørsel , var det dog med tungen lige i munden. Der løber en del kaniner rundt her på egnen, og nogle af dem bliver da også kørt over. Sådan må det jo gå, når man ikke ser sig for.

Dag 3     220 km

På grund af en del forkert kørsel er jeg næppe kommet mere end 180-190 km frem. Der er en helt forfærdelig trafik her, selv på de små veje. Her til sidst kørte jeg på en i hver retning 3 sporet hovedvej, med en massiv trafik der ikke stod tilbage for en tysk motorvej når den er værst. Overnatter vistnok i Sherwoodskoven, men er ikke helt sikker, da jeg ikke er klar over hvor den slutter. Et sted spurte jeg en dame om vej til en naboby. Hun vidste ikke hvor den lå, men hendes søn kendte en der vistnok engang havde været der, og pegede den vej jeg lige var komet fra!! Jeg tillod mig at finde vej selv og målte bagefter afstanden til 7,5 km. Det er imponerende det kan lade sig gøre at være så uvidende om sin egen egn. De er vist ikke vandt til at komme så meget hjemmefra de englændere.

Der gik 10-15 km herefter, før skoven dukkede op.

Dag 4 127 km

Jeg besluttede at sadle helt om og opgive at komme til Skotland. Det havde ellers været min plan at kilde Lock Ness uhyret lidt under hagen, men den eneste måde jeg kunne nå det på, var at følge de store veje, og de er uhyggeligt trafikerede. Jeg er altså på ferie, og gider ikke kun at høre motorlarm fra morgen til aften, og få dårlig nerver når lastbilerne er ved at køre sokkerne af mig.
Så nu har jeg købt mig et meget detaljeret vejatlas, så jeg kan køre på de helt små og hyggelige veje, og har sat kursen mod Wales i et mere behageligt tempo.
Der blev hurtigt utroligt kuperet og jeg måtte flere gange trække op ad bakkerne. Hvor andre lande laver hårnåle sving, ja der limer englænderne bare vejen lige op ad bakken. Ingen grund til at lave vejen længere end højst nødvendig. De er heller ikke så gode til det med afstande. En oplyste at der var 3 miles til et sted. Ifølge ham var det det samme som 9 km!!! En anden mente der var 1 mile, en tredje en halv mile, som nok var det mest nøjagtige. Når jeg spørger om vej til en naboby 8 til 10 km væk, lyder det tit som om det er længere væk end de nogensinde har været, og de spørger om jeg er klar over at det er alt for langt at cykle. Overnatter på campingplads ved Cheatle, sydøst for Stoke on Trent.

Dag 5 116 km

Styrtregn fra morgenen, så jeg lå og afventede situationen til kl 9 hvor det aftog en del. Kl 10 blev der solskin som holdt resten af dagen. Landskabet har været meget mindre kuperet end i går, men det er et utrolig smuk område med godser, alléer og blomster. Det er hyggeligt at cykle på de små veje der snor sig gennem landskabet, og landsbyerne ligger som perler på en snor med hver mindst 1 kro, der som regel er udstyret med et fantasifuldt navn. Her til aften har jeg fundet en campingplads med udsigt til Wales og bjergene. Jeg er omgivet af nogle drenge der er meget nysgerrige og som påstår at vi allerede befinder os i Wales, men hvordan skulle de også kunne vide det, når deres forældre ikke ved bedre.
I dag oplevede jeg også at køre en "tæppetisser" over. En af disse små hidsige hunde, der plejer at stå i sikkerhed bag et stakit og lyde utroligt seje, altså lige til man kommer ind til den. Denne her var en undtagelse. Den kom uden en lyd susende inde fra en have, og direkte imod mig, men den havde åbenbart fejlbedømt et og andet og havnede under mit baghjul, der ikke kunne andet end at køre over den, da jeg havde god fart på. Det lød bestemt ikke som om den syntes det var så morsomt længere, og den fik da vist lært noget den dag. Det lykkedes mig at holde balancen, og da jeg havde fået styr på cyklen og så mig tilbage, kunne jeg se hunden langsomt forsvinde ind i haven igen, tydeligt chokeret, og sikkert meget øm i kroppen nogle dage derefter. Overnatter ved Trewern.

Måske man skulle købe sig et landsted?

Dag 6 159 km

Det havde pisregnet om aftenen men var klaret op her til morgen. I går var jeg punkteret, og opdagede at min ene splinternye reserveslange var i stykker ved ventilen. Så jeg kørte ind til nærmeste store by, Newtown, hvor jeg på en tankstation spurgte om vej til en cykelhandler, men manden på tankstationen var overbevist om at der ingen cykelhandler var i byen, så jeg kørte lidt rundt og kiggede Jeg syntes ikke det kunne passe at en så forholdsvis stor by ingen cykelhandler havde.
Jeg fandt da også 2 der dog ikke havde åbent endnu, men den time jeg skulle vente fik jeg brugt godt med et besøg hos den lokale bager, og med lidt strejfen omkring i bymidten. Cykelhandleren var meget hjælpsom og intereseret i min tur, og anviste en nem vej at cykle der fulgte en flod. Jeg havde dog mere lyst til at køre op i højderne, og jeg havde jo tid nok, nu da jeg havde kortet ruten af. Så jeg kørte op i Cambrian mountains, der næsten udelukkende består af græsmarker. Der er utrolig smukt med masser af brægende får overalt. Desværre var det lidt mørkt i vejret, men dog tørt.
Jeg kom op hvor der ingen træer var, men til gengæld en meget flot udsigt. Derefter fik jeg en rigtig lang nedkørsel og senere på dagen blev det igen temmelig kuperet, så jeg måtte trække 2 gange. Er nu ved Monmouth ca. 20 miles nord for Bristol. Når man handler i de små landsbybutikker er det som om tiden er sat 30-40 år tilbage. Landsbysladderen har gode kår, da der tit er en bænk eller et par stole i butikken. Jeg er holdt op med at spørge bønderne om jeg må slå teltet op. Jeg får nej hvergang på grund af mund og klovsygen, der er det helt store problem herovre. Der er skilte ved de fleste gårde, der står som regel KEEP OUT! men enkelte hjemmelavede skilte udtrykker sig mere kontant. Jeg opsøger nu konsekvent campingpladser. Det er ikke så galt dyrt, ca. 50-60 kr. pr nat.

Den lokale købmand.

Dag 7 176 km

Startede ud kl 6,30 og samtidig begyndte det at regne. Jeg kom fra starten på en meget hård opgave, da der var en opkørsel på 4 km lige op i himlen. Jeg måtte trække det meste af vejen. Efter ca. 20 km hård bakkecykling kom jeg til Cheestow, hvor jeg fjollede noget rundt inden jeg fandt vejen til broen over River Severn, der er en slags fjord. Her kunne det Danske vejvæsen ellers lære noget. Der er en bred cykelsti på begge sider af motorvejsbroen. Det er vi mange danske cyklister der godt kunne ønske os der var på Storebæltsbroen. Ellers er der normalt næsten ingen cykelstier i England.
Det har regnet det meste af dagen, også ved Stonehenge, der var et af mine store mål, men som skuffede mig meget, da det var hegnet ind så man var nødt til at betale for at komme derind. Og så kom man alligevel ikke nærmere end ca. 15 m, da man skulle følge en afmærket sti. Dette kunne jeg se fra vejen ca. 50 m fra stenene, så det ville jeg ikke betale for, når jeg ikke kunne komme til at klappe lidt på stenene. Desuden pisregnede det, og jeg måtte snige mig til at tage et hurtigt billede for at kameraet ikke skulle blive vådt.
Jeg fortsatte nu og var på udkik efter en campingplads, men der kom ingen, og som tiden gik, begyndte jeg at holde ind ved flere kroer for at høre om overnatning, men de havde alle lukkede. Oplevede at blive desinficeret mod mund og klovsyge, da jeg holdt tilbage for en flok køer. Da de havde krydset vejen, skyllede bonden vejbanen med midlet, og bad mig om ikke at sætte føderne til jorden når jeg passerede.
Til sidst, efter 50 km cykling fra Stonehenge, indlogerede jeg mig møgbeskidt og drivvåd på en bed and breakfast i Hungerford med bad og tv og det hele. Prisen taler vi ikke om, selvom han slog 20% af fordi jeg blev både bleg og svimmel da jeg hørte beløbet. Det er uden samenligning de hurtigste pund jeg nogensinde har tabt. Derfor vil jeg også slappe af til kl 8 i morgen tidligt og rigtigt udnytte morgenmaden som jeg har betalt så fyrsteligt for.

Stonehenge, og det pisregner

Dag 8 114 km

I aftes var der en del larm. Først en bilalarm der gik i gang flere gange, så en brandalarm der også startede flere gange, så der var skam underholdning for alle pengene. Det regnede stærkt fra morgenen, men da jeg kørte kl 9 var det klaret en del op, dog med byger resten af dagen. Landskabet er noget mere humant end det har været længe. Det ligner lidt Danmark. Igen i dag kørte jeg noget længere end planlagt da der stadig ikke dukkede nogen campingplads op. Jeg har været inde på en politistation, tankstationer og turistbureauer, men ingen har kunnet anvise en campingplads. En lokkede mig dog til en camp site der viste sig at være en R.A.F. træningslejr. Jeg er nu igen på bed and breakfast i Luton nord for London. Det er et meget luvslidt og beskidt værelse oven på et diskotek. Stedet bærer præg af at blive brugt til diverse lyssky formål.

Dag 9 125 km

Jeg var lovet morgenmad kl 7, men der var ingen menesker og alt var lukket ned. Der foruden kunne jeg ikke få cyklen ud for en bil der holdt og spærede smøgen, så det var jo lidt træls. Jeg bankede på en af de andre døre. Der blev rumsteret lidt og til sidst stak en ung neger forsigtigt hovedet ud. Han fortalte at han havde oplevet det samme tidligere og syntes også det var temmelig underligt med den vært. Han livede gevaldigt op under samtalen, gav hånd og præsenterede sig som Tony. Ja han blev faktisk helt overstadig. Han havde nok troet det var politiet der bankede på. Jeg havde indtryk af, at han var ved at miste kontrollen over sig selv, så jeg afsluttede samtalen. Nå, men jeg afmonterede det meste af bagagen på cyklen og kunne så løfte cyklen over bilen.
Jeg havde en dårlig start med en del forkert kørsel, men det gik da bedre efterhånden. Jeg fik besøgt byerne Taxsted og Barnston - og hvorfor nu det? Joe, fordi det var her min farfar slog sine folder i 1909, på cykel såmænd, så det var lidt sjovt at besøge de samme steder. Fik på en turistinformation anvist en campingplads 9 km uden for Chelmsford, og der regner jeg med at overnatte 2 gange.

Klik HER for at se et billede af to cyklister Anno 1909.

Var det noget med en hæk?

Dag 10     41 km

Dagen har jeg brugt til besøg i Chelmsford. Jeg har taget bileder af katedralen, hvor min farfar var på besøg i 1909, og har forsøgt at finde Roseberry Hotel, som han boede på, men det eksisterer ikke mere. Jeg var inde at spørge på et gammelt værtshus om det engang havde heddet Roseberry Hotel, men det havde heddet "The Two Brewer" siden 1600 tallet. Ejeren mente dog at hotellet havde ligget klods op ad, men der var bygget et nyt hus, så det gamle var selvfølgeligt blevet revet ned. Jeg var også inde at spørge der, men de var nye ejere og viste ingenting. Sjovt nok var der nu en cykelforretning. Ellers har jeg oset lidt rundt og været på biblioteket og checke Email.
Der er ellers temmeligt landligt her på campingpladsen. Jeg har haft besøg af 4 høns og en and, der lige ville kigge indenfor i teltet. De bor her på farmen og derfor føler de sig nok som lidt mere end os andre. Har endnu ikke betalt for at være her.

Dag 11     116 km

Indrømmet... jeg kørte fra regningen!
Jeg havde om aftenen spurgt manden om ikke jeg kunne betale, men han sagde at hans kone ville komme senere. Det skete bare ikke, og da jeg var klar til at køre kl 6,15 om morgenen og ingen var stået op, tænkte jeg, at det nok var på husets regning. Det blev det da ihvertfald.
Havde planlagt at køre til Clacton on Sea og bruge dagen der, så det gjorde jeg. Jeg ankom ved 11 tiden og fandt ud af at andre havde fået samme gode ide. Det var et rent turisthelvede med spillecasinoer og butikker overalt. Som en engelsk udgave af Las Vegas. Der vrimlede med pensionister og andre ferierende.
Jeg var inde på turistinformationen og fik oplyst, at den eneste campingplads der tillod telte lå ved Harwich. Det var da også i orden, da jeg alligevel ikke havde lyst at blive i byen med alle de mennesker. Jeg ville dog lige ned til vandet og kigge, men opgav det hurtig, da det ikke var til at sparke sig frem for mennesker, golfvogne og andre transportmidler der i adstadig tempo bevægede sig planløst omkring. Kørte så til Harwich og fandt campingpladsen. 4 pund pr. overnatning kostede det hos en meget gammel mand. Efter at have slået teltet op ville jeg have et bad og spurgte en medcampist om hvor "The facilities " var. Det fik ham til at smågrine, hvorpå han pegede på et træskur med 1 toilet, 0 toiletpapir , 0 varmt vand og 0 bad.

Dag 12     29 km

Dagen skulle bare brændes af til færgen sejlede kl 17. Cyklede rundt i Harwich og Parkeston, Jeg provianterede til sejlturen, da det er alt for dyrt at købe mad ombord. Købte også en T-shirt i en genbrugsforretning, så jeg i det mindste kunne tage rent tøj på, når jeg havde været i bad på færgen. Fik et chok da jeg købte billetten til Danmark, den var 70% dyrere end da jeg rejste ud. Jeg gik ind og klagede i Informationen på skibet, men den var god nok. Englænderne kører med high season priser frem til 1 september. Det første jeg gjorde da jeg kom ombord var at gå ind på nærmeste toilet for at tage et bad. Bedst som jeg stod under bruseren hørte jeg at der kom et par damer ind. Da slog det mig at der heller ikke havde været nogen "mandekummer", så jeg var altså i mit hastværk gået ind på et dametoilet. Jeg var heldig at slippe ud uden at blive opdaget, men glemte mit shampoo derinde. Det fik nu lov at blive stående.

Farvel England (Og på gensyn)

Dag 13 140 km

Ankom med færgen til Esbjerg kl 13,30.
Turen fra Esbjerg til Fårvang forløb glat og problemløst. Det slog mig straks jeg cyklede afsted, hvor gode veje og hvor lidt trafik vi har her i landet i forhold til i England, og hvor meget nemmere det er at cykle her. Jeg var hjemme igen 19,30.

Ellers kan jeg kun anbefale England som cykelferieland. Jeg har allerede besluttet at vende tilbage engang.
Der er utroligt hyggeligt derovre, når man kommer ud på de helt små veje. Nogle steder er der meget kuperet, men hvis man undersøger det lidt hjemmefra, kan man sagtens finde flade og mere cykelvenlige områder.

Slut på eventyret

Har du lyst til at se alle billederne fra turen?
Så klik HER.